Sygdom

Hej med dig.

Tak for det gode spørgsmål, som rigtig mange har overvejelser omkring.

Holdningen i BRUS og i flere af de kommunale misbrugscentre er, at det ikke er en sygdom at være afhængig af alkohol eller stoffer.

Jeg citerer lige et andet brevkassesvar, som blev svaret til en, som stillede et spørgsmål som ligner dit: ”Alkoholproblemer i familier ser meget forskellige ud. I nogen familier er det meget tydeligt, hvor der drikkes alkohol hver dag og det hele skrider måske i forhold til de daglige opgaver i hjemmet som indkøb, madlavning, fritidsaktiviteter mv. og de følelsesmæssige bånd i familien bliver påvirket. I andre familier er det mindre synligt fordi der måske på ydersiden er styr på facaden og på rammerne, og måske er omfanget af alkoholen (eller stoffer) forskellig i perioder”

I BRUS vurderer vi at der er tale om et alkohol eller stofproblem når: ” Forbruget af alkohol eller stoffer forstyrrer de opgaver og funktioner som varetages i familien. Forbruget belaster de følelsesmæssige bånd i familien”- (Frit efter Frid Hansen, psykolog)

Flere private behandlingscentre kalder alkoholafhængighed for alkoholisme, og kalder det en sygdom man aldrig kommer af med, men som man kan få hjælp til, at leve med på en god måde.

Når man er blevet afhængig af alkohol og har været det gennem længere tid, og har haft et større forbrug kan man godt sidestille afhængigheden med, at det kan ligne en sygdom. Ved længere tids stort forbrug, vil der ofte komme sygdomme som er følgevirkninger af for stort et forbrug gennem længere tid.

Eksempelvis kan leveren tage skade, hukommelsen bliver dårligere, man kan få nervebetændelse i benene, der kan opstå
betændelse i bugspytkirtlen, for at nævne nogle eksempler. Når man står ved siden af kan det være meget
svært at forstå at nogle, trods disse følgesygdomme, alligevel fortsætter med at misbruge.

Mig bekendt, er der ikke lægefaglige beviser for, at misbrug er en sygdom. Derimod ved man, at nogle mennesker kan være mere disponerede end andre, for at udvikle en
afhængighed, hvilket betyder at der er en lidt større risiko for det. Det kan man f.eks. være, hvis man er psykisk ude af balance, og forsøger at finde ro i alkohol eller stoffer.

Man kan også socialt være mere disponeret, hvis man er vokset op med misbrug i en familie, hvor man har forsøgt at dulme problemer ved hjælp at alkohol eller stoffer. Man har set alkohol eller stoffer blev brugt som problemløser.

Jeg har i BRUS mødt flere unge, som netop har været bekymret for om misbrug var en sygdom, og om de selv kunne blive ramt. Det kan f.eks. betyde at man slet ikke selv tør røre  alkohol, heller ikke sammen med andre unge.

Her kan jeg berolige med, at når man selv er rigtig opmærksom på, hvad man drikker, eller man oplever at have svært ved at styre det, så har man alle muligheder for at træffe et valg om at lade være. Man har alle muligheder for selv at bestemme hvor meget magt alkohol eller stoffer skal have over en.

Skriv endelig igen, hvis dette ikke helt svarer til det du gerne ville have svar på

Mvh Bente, rådgiver i BRUS