Alkohol

Hej jeg har brug for hælp jeg ved ikke om min far er en alkoholiker han er meget ked af det for tiden jeg ser kun min far hver anden uge men hver eneste gang jeg kommer hjem til ham kan jeg se der stå en masse øl og ny vin og sprut han gemmer noget under han seng, sofa og i skufferne han ved ikke jeg ved er der gemt det han bliver tit meget sur over små ting

Pige/kvinde, 11 år
Svar fra rådgiver

Kære dig.

Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Hvor er det bare godt at du rækker ud og beder om hjælp.
Du fortæller, at du ikke ved om din far er alkoholiker. Du fortæller også, at din far har en masse øl, vin og sprut stående, og at han også gemmer det. Det lyder til at alkohol fylder for meget, og det er bestemt ikke rart for dig. Og sådan skal det på ingen måde være når du er hos din far.
Vi har mødt mange børn og unge der fortæller, at de kan være i tvivl om deres forælder har et alkoholmisbrug eller ej, eller det er barnet/den unge der oplever noget forkert. Den måde vi ser på det er, at hvis en forælders alkoholforbrug påvirker familien og går ud over den måde man er sammen med sine børn på, så er der et problem. Så ud fra det du fortæller, kunne det godt tyde på at din far har et problem med alkohol.

Du fortæller også at din far er meget ked af det for tiden, og at han tit bliver meget sur over små ting. Det må være ubehageligt og måske utrygt for dig at være i.

Vi har i BRUS mødt mange børn der har forældre der drikker for meget, og noget af det de har fortalt, er at man kan være bange og utryg. Man kan også få det sådan at man måske ikke har lyst til at komme hen til sin far, fordi man ikke ved hvordan han har det. Men på den anden side, kan man også have det sådan, at man har brug for at komme hen til sin far. Måske har man nogle bekymringer, hvor man tænker på hvordan han har det når man ikke er der. Det er helt normalt hvis du har bekymringer. Men det er ikke rart at have bekymringer, og det er ikke meningen at børn skal bekymre sig om sådan noget.

Det er vigtigt at du får fortalt om det til en anden voksen. Måske du kan fortælle om det til din mor eller en anden voksen i din familie som du har det godt med. Det kan også være du har en lærer du er glad for, som du kan fortælle det til. Det er ikke noget som man skal gå med selv.
Jeg ved at det kan være svært at fortælle det til nogen. Men det kan være første skridt til at du får talt med nogen om det, og måske kan din far også få noget hjælp.

Du er meget velkommen til at skrive på vores anonyme SMS rådgivning i BRUS, på tlf. 22496838. Her kan du skrive om det du har oplevet. Du kan også stille spørgsmål og få hjælp. Du kan altid skrive på sms’en, og der bliver svaret alle hverdage.

Jeg håber at du kunne bruge mit svar til noget. Du er meget velkommen til at vende tilbage igen og skrive her i Brevkassen.

Kære dig, hvor er det flot og modigt at du rækker ud efter hjælp.
Jeg ønsker dig det bedste fremover.

Mange kærlige hilsner fra
Stella – Behandler i BRUS

stella, rådgiver hos BRUS

Se andre indsendte breve

1 af 9
hash misbrug

Hej jeg var sammen med en pige ,hun elskede mig og jeg elskede også hende men jeg vidste ik at hun har et hashmisbrug altså...

Dreng/mand, 20 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er så godt du rækker ud, og ikke går selv med dine bekymringer. Du fortæller...
stella, rådgiver hos BRUS
Rusmidler

Jeg vil gerne høre om indtagning af rusmidler er eller kan være hormonforstyrrende og hvor mange forskellige rusmidler der er i Danmark.

, 14 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i Brevkassen. Du spørger om indtag af rusmidler er, eller kan være hormonforstyrrende. Og det kan jeg ikke give...
stella, rådgiver hos BRUS
Tandlæge (snus)

Hej Jeg har taget snus i lidt over et halvt år, og jeg skal snart til tandlæge. Jeg er 17 år, og undrer mig over,...

, 17 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Hvor er det godt, at du rækker ud med dine tanker og bekymringer. Du fortæller, at...
stella, rådgiver hos BRUS
Min alkoholiker stedfarfar giver mig angst

Kære Ungbrus, Jeg har kendt min stedfarfar hele mit liv men har aldrig elsket ham, og jeg elsker min farmor meget højt. Jeg elsker ikke...

, 22 år
Svar fra rådgiver Kære du. Tak for dit brev i vores Brevkasse, og hvor er det bare godt at du rækker ud efter hjælp. Du fortæller at du...
stella, rådgiver hos BRUS
Selvskade, mental sundhed, diagnose?

Mor og mentalt helbred… (Undskyld det er lidt langt) Hej BT, jeg skriver det her fordi at jeg føler mig ret alene og ved ikke...

, 14 år
Svar fra rådgiver Kære du. Tak for dit brev. Hvor er det godt at du rækker ud og beder om hjælp. Du skriver at du sommetider har selvskade,...
stella, rådgiver hos BRUS
Flyt ud

Hej jeg er 19 år gammel. Jeg har en far, som drikker og jeg kunne godt tænke mig at flytte ud. Har i mulighed for...

, 19 år
Svar fra rådgiver Hej med dig. Hvor er det godt at du rækker ud, og kontakter os her i Brevkassen. Du skriver at din far drikker, og jeg...
stella, rådgiver hos BRUS
Kæreste..

Jeg har fortrudt at jeg blev kærester med en dreng i sekundet jeg sagde ja til det, jeg har været så forelsket i ham inden...

Pige/kvinde, 13 år
Svar fra rådgiver Hej med dig. Mange tak for dit spørgsmål. I BRUS Brevkassen ved vi mest om hvordan det er at vokse op i en familie, hvor...
Bente, rådgiver hos BRUS
Hjælp mig

Jeg har svært ved mange ting bl.a. har jeg adhd og autisme hvilket er derfor jeg har det hårdt. Jeg vil meget gerne have noget...

Pige/kvinde, 11 år
Svar fra rådgiver Kære Caroline Hvor er det godt du har taget dig mod til at skrive her i BRUS Brevkassen. Her i BRUS Brevkassen ved vi mest...
Bente, rådgiver hos BRUS
Alkohol problemer

Der bliver drukket utroligt meget derhjemme, det bliver gemt hvis jeg uventet kommer hjem, fx bag krydderierne hvis hun er igang med at lave aftensmad,...

Pige/kvinde, 18 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Mange tak for dit brev. Det er rigtig godt du skriver her i BRUS Brevkassen Det gør mig ondt at høre at du...
Bente, rådgiver hos BRUS