Skal jeg stoppe med at se min far?
Indsendt d. 18. marts 2021.
Hej Brus
Jeg ved ikke om jeg skal fortsætte med at se min far. Jeg kan ikke gå ind i det, fordi det bare er for sårbart. Altså tage en “beslutning”. Resten af min familie, snakker med ham og ser ham. Jeg elsker ham, men hvis jeg prøver at se det ovenfra, så burde jeg ikke se ham. Men det er så mange modsatrettede følelser, fordi han stadig er min far, og jeg kun ønsker det bedste for ham. Min far har manipuleret mig i min barndom. Meget. Jeg har fundet ud af at han har gaslightet mig. Jeg elsker ham bare… det gør jeg. Selvom han kun har sagt han elsker mig, hvis han har været så fuld, at han ikke kan huske det. Ellers har han overfaldet mig, og været med truende over for mig, verbalt og fysisk. Udover alkoholiker er han nok en form for psykopat eller narcissist. Resten af min familie, ser ham på deres præmisser. Men jeg har ikke lyst til at være en brik i hans spil. Det påvirker mig helt vildt meget, selvom jeg ofte skubber det væk, og prøver at leve mit eget liv. Så dukker han jo hele tiden op og forstyrrer mig. Jeg er flyttet hjemmefra. Jeg prøver hele tiden at glemme det. Men jeg forstyrres af det konstant. Jeg gider ikke være en “slave” af min fortid. Det er jeg lidt nu. Jeg er virkelig fanget af det. Fanget i vrede og håbløshed. Fanget af at tænke mig selv som den skyldige, og samtidig et offer… Jeg tror ikke nogen af de mærkater er særlig gode. Især ikke den skyldige. Jeg plages af mange tanker om fortiden, og minderne dukker hele tiden op i mig. Som små granater får jeg et chok.
Kære Mira
Mange tak for dit spørgsmål.
Du stiller et spørgsmål, som rigtig mange unge vi har kontakt med i BRUS, også stiller sig selv: Hvad har den højeste pris for mig? At fortsætte med at se min drikkende forælder og under hvilken form – eller helt at afbryde kontakten.
Det er virkelig ikke et enkelt spørgsmål, og som du skriver er det så sårbart at gå ind i, så det nogle gange ikke er til at udholde at være i. Du elsker din far og vil altid i en eller anden grad være forbundet med ham på trods af, eller på grund af de ting han har budt dig.
At cutte forbindelsen med sin far, er ikke noget man bare lige gør. Hvis du en dag beslutter dig for at gøre det, vil der være gået en lang proces forud.
Det er rigtig fint, at du allerede som 20 årig er så reflekteret i dine betragtninger om hvad der er foregået, og hvad det har gjort ved dig. Jeg ved ikke om du selv har fundet frem til at han har gaslighted dig, eller om det er noget du har fået øje på sammen med en terapeut, men jeg kan med det forbehold at jeg kun kender din version, se elementer i jeres relation, som kunne tyde på det.
Du skal ikke tage den svære ”beslutning” lige nu. Lige nu skal du give dig selv lov til at have alle de modsatrettede følelser du har, for det er helt OK. Jeg kan rigtig godt forstå at du rigtig gerne vil glemme alt hvad der er sket. Lige nu er det sådan at der popper billeder og minder op i din bevidsthed som bare råber på at blive set. Jo mere du prøver at lægge låg på, jo mere presser det sig på og jo mere kommer de til at styre dig i nutiden.
Jeg plejer at bruge det billede, at hvis man beslutter sig for ikke at ville tænke på pingviner i det næste minut….. hvad sker der så? De fleste vil opleve, at det myldrer frem med små pingviner i alle mulige afskygninger. Hvis man derimod beslutter sig for at man virkelig vil anstrenge sig for at tænke på pingviner det næste minut, så kommer der måske ikke helt så mange, og de er heller ikke helt så forstyrrende.
Jeg tænker at du vil have stor glæde af at tale med et menneske, som kan lægge øre til dine mange modsatrettede tanker og følelser. At være i relation med et menneske hvor man skiftevis bliver nedgjort og fortalt at man er elsket, skaber forvirring og ambivalens, og tvivl om hvorvidt man kan stole på sig selv og sin egen dømmekraft. Man bliver bundet til vedkommende på en usund måde.
Jeg synes du skal unde dig selv at søge hjælp. Jeg ved at man kan både længes efter, og frygte at tale med et menneske på samme tid, måske fordi man tænker at det vil være alt for smertefuldt at tale om svære oplevelser. Min erfaring fra de unge jeg taler med er, at det er en stor lettelse at kunne dele hvad man har oplevet, i det tempo man selv er klar til. Jeg synes helt klart ikke at du skal gå alene med de ting du tumler med, men kunne have stor glæde af at tale med en BRUS rådgiver som har stor erfaring med hvordan det påvirker børn og unge at vokse op med misbrug.
På www.ungbrus.dk kan du se om BRUS findes i din kommune. BRUS har også en chat som er åben 2 gange om ugen. Benyt dig endelig af den.
TUBA, som minder meget om BRUS, har også flere afdelinger www.tuba.dk
En anden mulighed vil være at tale med din læge om henvisning til psykolog. Der er lige nu mulighed for 5 gratis samtaler hos psykolog når man er man er mellem 18 og 24 år. Du er dog ikke garanteret, at den pågældende psykolog har en specialviden om hvad alkoholmisbrug betyder for børn og unge, men det kunne også være en god mulighed.
Jeg håber at dette er dig til hjælp.
Du er meget velkommen til at skrive igen.
Bedste hilsener fra Bente
Rådgiver i BRUS