Selvskade, mental sundhed, diagnose?

Mor og mentalt helbred…

(Undskyld det er lidt langt) Hej BT, jeg skriver det her fordi at jeg føler mig ret alene og ved ikke hvad jeg skal gøre. Såå her i Februar da jeg var 13 fandt min mor ud af at jeg selvskadet. Det var et tilfælde hun fandt ud af det, det var fordi at mit ærme faldt ned også så hun det og tvang mig til at vise hende begge mine arme. Hun blev ret sur og begyndte at råbe at jeg var en idiot og tog min telefon og kiggede den igennem, der skete også en masse andre ting men jeg kan virkelig ikke rigtig huske hvad det var, jeg kan bare huske at jeg græd virkelig meget og at jeg virkelig ikke havde løst til at leve mere og fik mere lyst til selvskade. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan huske det tydeligere jeg bliver bare helt tung, mørk, nervøs i kroppen og kan få lidt tåre i øjnene når jeg tænker på den episode. Min mor er og har været meget sur over mit selvskade og virker ikke til at kunne forstå at jeg faktisk har det pisse svært ved bare at komme i gennem en dag. Hun har før sagt at det er noget pjat det med mental helbred og at det bare er noget pis jeg ser på nettet MEN NEJ MOR DET ER DET IKKE! Jeg ser og høre tit om piger der har et mega godt forhold med deres mor og at deres mødre forstår dem og hjælper dem. Jeg har egentlig et godt nok forhold til min mor på nogle punkter, men nej hvor kan jeg blive misundelig når jeg ser piger med mødre som acceptere og hjælper deres børn med deres problemer. Fx så var jeg på ferie syd på her i sommers med min familie, mine ar var på det tidspunkt helet men de var der stadig. Min mor tvang mig til at gå med langærmet hele sommeren og købte også en langærmet bikini til mig. Hun har flere gang sagt til mig at jeg skal skamme mig over at jeg selvskader. Men så så jeg en anden pige som gik rundt uden at dække Signe ar, hendes mor virkede så glad for hende og så ud til at hype hende op. Jeg er self rigtig glad på den piges vejne og håber at hun har det bedre men omggg hvor kunne jeg godt bruge sådan en mor ind i mellem. Der har været flere episoder med min mor som den første men en af de seneste var da min mor så at jeg havde skåret igen. Det jeg kan huske var at hun bedte mig om at tage trøjen af også blev hun sur og råbte idiot og skubbede mig på gulvet og tog min trøje og slog mig med den. Der efter løb hun op på mit værelse og rodet det hele igennem for skarpe ting. Hun kastede med mine ting og låste mig inde i mens at hun tog min telefon og kiggede den i gennem i mens at jeg skulle rydde op. Igen skete der noget mere som jeg simpelhen ikke kan huske hvad var, men jeg kan huske at jeg fandt så mine gemte skarpe ting og begyndte at skære fordi at jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre. Hun kom så ind for et eller andet og så at der var blod på noget papir, hun begyndte og råbe og true mig med at sende mig på børne hjem og på psykiatrisk . Jeg kan bare huske at jeg stod ved vinduet og overvejede at hoppe andet husker jeg ikke. Jeg er bare virkelig træt af at skulle holde mine tanker inde for mig selv nogle gange, men samtidig kan jeg ikke huske ret meget af mange af tingene men jeg kan tit huske nogle “Flashbacks” hvis man kan sige det sådan. Mig og min mor begynde også at snakke om jeg har noget diagnose. Nogle af de ting jeg selv og andre har lagt mærke til med mig er:
– Isolere mig selv også for folk jeg godt kan lide og faktisk gerne vil være sammen med.
– Mangel på motivation og virker tit sløv, men andre gange fyldt med energi i en lille periode også er det tilbage til det normale.
– Overtænker
– Ben/fod ryster og nogle gange også hænder.
– “Bange” og nervøs for at være steder med for mange mennesker
– Dårlig til at være social tit
– Føler altid at folk dømmer mig på en dårlig måde
– Bliver nemt nervøs og tit til det punkt jeg har svært ved at trække vejret og føler kvalme eller føler at jeg skal kaste op
– Akavet
– Tendens til selvskade
– Enten føler jeg for mange følelser på en gang eller så føler jeg ikke noget/ føler mig “Bedøvet” i hjernen
– Holder følelser inde altså græder ikke i en periode når jeg har brug for det også kommer det hele bare ud når der sker den mindste ting
– HADER at vise følelser
– Stikker nogle gange fingeren ned i valsen hvis jeg er sur på mig selv eller har spist for meget
– Kan ikke lide at spise foran andre, men kan generelt ikke lide at gøre noget for an andre
– Har svært ved at stole på folk
– Hader øjenkontakt
– Zoner ud tit
– Forventer at alle syntes jeg er grim og hader mig
– Generelt negativ og dårlig tanke gang
– Får bræk fornemmelse nogle gange hvis der er for mange mennesker
– Selvmords tanker nogle gange
– Tænker tit fx “Hvad ville der ske hvis jeg bare hopper ud for an en bil” eller “Hvad nu hvis jeg med vilje rammer den her blodåre og lad mig selv dø” “Hvad nu hvis jeg bare hopper ud af vinduet”
– Tænker meget på døden
– Nogle gange Hjertebanken
– Føler mig nærmest “Bedøvet” Og Tom mentalt

På forhånd tak

, 14 år
Svar fra rådgiver

Kære du.

Tak for dit brev. Hvor er det godt at du rækker ud og beder om hjælp.

Du skriver at du sommetider har selvskade, og at din mor opdagede det i februar, da du var 13 år. Du fortæller at din mor blev sur og begyndte at råbe ad dig. Du fortæller også at din mor har tjekket din telefon, men at der også er ting du ikke kan huske fra episoden.
Jeg kan godt forstå du reagerede ved at blive ked af det, og at du fortsat bliver nervøs og føler dig mørk og tung når du tænker tilbage på den ubehagelige episode. Det er helt naturligt at du reagerer sådan på det.

Det er også helt naturligt at man kan føle misundelse når man ser noget hos andre, som man inderligt ville ønske at man selv havde – og i dit tilfælde er det er et godt forhold til din mor.

Det lyder som en voldsom episode du fortæller om, hvor din mor har råbt ”idiot” til dig, skubbet dig på gulvet og slået dig med din trøje. Det lyder også voldsomt at hun har kastet med dine ting og låst dig inde. Jeg kan også godt forstå at du reagerer på det, bl.a. ved at få endnu mere trang til at selvskade.

Du opremser nogle ”tegn” som du og måske din mor tænker kan være tegn på en diagnose. Jeg kan selvfølgelig ikke vurdere ud fra din beskrivelse om du har en diagnose eller ej. Men du skal vide, at alle de ting du remser op, er helt naturlige reaktioner på nogle meget voldsomme oplevelser.
Jeg tænker, at du og din krop reagerer naturligt på at have stået i noget der var unaturligt og usundt.

Når man selvskader, fx ved at skære i sig selv, er det oftest fordi man har en smerte et andet sted i livet, som man prøver at dulme. Eller fordi man prøver at flytte smerten over på noget andet.

Du fortæller også at du har stået ved dit vindue, og har overvejet at hoppe ud. Det fortæller mig også rigtig tydeligt om den lidelse og smerte du har i dig, og at du har brug for hjælp. For sådan skal man ikke have det.

De ting der udfordrer dig, og den smerte du går med, er meget tunge ting, og det er på ingen måde noget man skal stå alene med. Du skal have hjælp fra en voksen som kan og vil hjælpe dig. Jeg vil henvise dig til et par steder, hvor de ved mere om dette emne.

Du nævner selvmordstanker, og derfor vil jeg henvise dig til det der hedder www.livslinien.dk
Her kan man ringe alle årets dage på tlf. 70 201 201 fra kl. 11-05 og tale med en der ved noget om hvordan du har det, og hvad der kan hjælpe dig.
De har også en mailrådgivning og en chatrådgivning. Begge steder vil de ligeså kunne henvise dig til noget mere specialiseret hjælp, hvis det er for svært for dig at ringe og tale med en om det.

Det lyder til at selvskade er noget der fylder en del for dig, og derfor vil jeg også henvise dig til foreningen for spiseforstyrrelser og selvskade, på www.spiseforstyrrelse.dk
De tilbyder ligeledes forskellige former for rådgivning. Bl.a. chatrådgivning, videorådgivning m.m.

Jeg kunne forestille mig at det er svært for dig at bede din mor om hjælp, da du ikke har følt dig forstået eller hjulpet af hende. Men måske du har en anden voksen i dit liv, som du kan række ud til og fortælle om alle de svære ting i dit liv. Måske en lærer på din skole, en tante, en farmor, en håndboldtræner, en venindes mor, eller en anden voksen?

På alle skoler er der ansat nogle AKT-lærere der har en ekstra funktion i at hjælpe børn og unge med at være i trivsel. Måske du kan bede din lærer om at få en samtale med sådan en på din skole. Du kan også kontakte din sundhedsplejerske, som er tilknyttet skolen og få en samtale med denne.
Det vil helt sikkert også være relevant at du kommer forbi din egen læge. Din egen læge kan henvise dig videre til det rette tilbud indenfor sundhedsvæsenet. Måske det er på sygehuset de kan hjælpe dig.
Men udover at du skal have hjælp til at stoppe din selvskade, så lyder det også til at dig og din mor har brug for hjælp til at have et godt forhold til hinanden igen. Jeg ved ikke om du har en far eller en ældre søskende, du måske også kan tale med om noget af det her?
Hvis det er svært at fortælle til folk, kan du evt. skrive det ned, eller vise dem det du har skrevet her i Brevkassen.

Kære du, jeg synes du er helt vildt modig at du rækker ud herinde og fortæller om alle de svære ting i dit liv. Det er ikke normalt at man skal have det sådan som du har det. Du skal have hjælp fra en voksen, der ved noget om de her ting, og om hvordan du får det bedre igen.
Jeg kan forstå hvis det hele virker uoverskueligt og umuligt lige pt, men jeg vil gerne være håbet for dig, for jeg tror på, at du kan få det bedre igen.

Jeg ønsker dig alt godt fremover.

Mange kærlige hilsner fra
Stella – Behandler i BRUS.

stella, rådgiver hos BRUS

Se andre indsendte breve

1 af 9
Tandlæge (snus)

Hej Jeg har taget snus i lidt over et halvt år, og jeg skal snart til tandlæge. Jeg er 17 år, og undrer mig over,...

, 17 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Hvor er det godt, at du rækker ud med dine tanker og bekymringer. Du fortæller, at...
stella, rådgiver hos BRUS
Min alkoholiker stedfarfar giver mig angst

Kære Ungbrus, Jeg har kendt min stedfarfar hele mit liv men har aldrig elsket ham, og jeg elsker min farmor meget højt. Jeg elsker ikke...

, 22 år
Svar fra rådgiver Kære du. Tak for dit brev i vores Brevkasse, og hvor er det bare godt at du rækker ud efter hjælp. Du fortæller at du...
stella, rådgiver hos BRUS
Flyt ud

Hej jeg er 19 år gammel. Jeg har en far, som drikker og jeg kunne godt tænke mig at flytte ud. Har i mulighed for...

, 19 år
Svar fra rådgiver Hej med dig. Hvor er det godt at du rækker ud, og kontakter os her i Brevkassen. Du skriver at din far drikker, og jeg...
stella, rådgiver hos BRUS
Kæreste..

Jeg har fortrudt at jeg blev kærester med en dreng i sekundet jeg sagde ja til det, jeg har været så forelsket i ham inden...

Pige/kvinde, 13 år
Svar fra rådgiver Hej med dig. Mange tak for dit spørgsmål. I BRUS Brevkassen ved vi mest om hvordan det er at vokse op i en familie, hvor...
Bente, rådgiver hos BRUS
Hjælp mig

Jeg har svært ved mange ting bl.a. har jeg adhd og autisme hvilket er derfor jeg har det hårdt. Jeg vil meget gerne have noget...

Pige/kvinde, 11 år
Svar fra rådgiver Kære Caroline Hvor er det godt du har taget dig mod til at skrive her i BRUS Brevkassen. Her i BRUS Brevkassen ved vi mest...
Bente, rådgiver hos BRUS
Alkohol problemer

Der bliver drukket utroligt meget derhjemme, det bliver gemt hvis jeg uventet kommer hjem, fx bag krydderierne hvis hun er igang med at lave aftensmad,...

Pige/kvinde, 18 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Mange tak for dit brev. Det er rigtig godt du skriver her i BRUS Brevkassen Det gør mig ondt at høre at du...
Bente, rådgiver hos BRUS
Rådgivning og samtale

Jeg har tidligere været til en samtale med mine forældre og Brus. Hvor jeg blev tilbudt at komme i en gruppe og snakke med andre...

Pige/kvinde, 15 år
Svar fra rådgiver Hej med dig. Mange tak for dit spørgsmål. Det er godt at høre at høre at din far får hjælp, og at mange ting går...
Bente, rådgiver hos BRUS
Kan tandlægen se at jeg har taget snus?

Hej, jeg har taget snus i et stykke tid nu og er bange for at tandlægen kan se det. Jeg vil ikke have at mine...

Pige/kvinde, 15 år
Svar fra rådgiver Hej Sofie. Mange tak for dit spørgsmål. Det er rigtig godt at du stiller et spørgsmål, som jeg tror mange andre unge går og tænker...
Bente, rådgiver hos BRUS
er det normalt?

min ene klunk er ekstrem stor, lagde først mærke til det fra et år siden men den er kun vokset siden. Min venstre klunk er...

Dreng/mand, 17 år
Svar fra rådgiver Kære Thomas. Mange tak for dit spørgsmål I BRUS ved vi noget om hvordan det er at vokse om med et familiemedlem som er afhængig...
Bente, rådgiver hos BRUS