Mors nye flirt…

Kære brevkasse
Min far har drukket hele mit liv og har kun været der on and off. I 2025 møder min mor en ny fyr – lad os kalde ham Pølse.

Da jeg mødte Pølse, syntes jeg, at han var virkelig flink og sjov, men så begyndte han at opdrage på mig. Han sagde, at jeg skulle rydde mit værelse op, ellers ville han ikke køre mig hjem til min veninde. Han bor ikke hos os, og i og med at han ikke bor hos os, synes jeg ikke, at han har nogen ret til at snakke sådan til mig.

Hans datter på 7 år pisser mig helt af. Hun får al opmærksomheden, og hun skal bestemme alt. Hun er altid helt oppe at køre, og min ADHD holder ikke til det. Hver gang Pølses datter er hos ham, skal jeg med min mor hjem til dem.

Pølses søn er sygt sød og helt anderledes end Pølse og Pølses datter. Han er rolig og nem at snakke med, så når han er hos Pølse, er det nemmere at være der.

Jeg har prøvet mange gange at snakke med min mor om, at Pølse pisser mig fuldstændig af. Jeg siger det selvfølgelig altid på en god måde, men damen bliver fucking altid rasende.

Jeg synes, det er underligt, at en anden mand skal opdrage på mig i stedet for min far. Min far fik chancen, men han tog den ikke. Det betyder ikke, at andre skal tage chancen for ham.

Så, kære brevkasse, hvordan skal jeg sige til min mor, at jeg ikke vil se Pølse igen?

Pige/kvinde, 15 år
Svar fra rådgiver

Kære Matti

Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Hvor er det godt at du rækker ud efter hjælp.

Jeg kan godt forstå, at du er frustreret. Det lyder som om, der er sket mange forandringer i dit liv på kort tid. Du har haft en far, som ikke rigtig har været der for dig, og nu står der pludselig en ny voksen i dit liv, som både stiller krav til dig og forsøger at bestemme ting. Det giver god mening, at det vækker nogle stærke følelser.

Når man har savnet en forælder eller er blevet svigtet af en forælder, kan det føles mærkeligt eller måske endda forkert, når en ny voksen træder ind og begynder at opdrage på én. Det betyder ikke, at der er noget galt med dig. Tværtimod lyder det som om, du har gjort dig mange tanker om, hvad du har brug for, og hvor dine grænser går.

Jeg lægger også mærke til, at du faktisk prøver at tale med din mor om det. Det kræver mod. Men når hun bliver vred, kan det være svært at få sagt det, man gerne vil. Måske hører hun det som kritik af en mand, hun holder af, selvom det egentlig handler om, hvordan du har det.

Noget af det, jeg hører i dit brev, er ikke nødvendigvis, at du aldrig vil se Pølse igen. Jeg hører også, at du gerne vil have, at din mor forstår, hvordan det er for dig at være sammen med ham og hans datter. At du føler dig overset, presset og måske ikke rigtig har fået indflydelse på en situation, som påvirker dit liv meget.

Måske kan du prøve at tale med din mor på et tidspunkt, hvor I ikke lige er på vej til Pølses hus eller midt i en konflikt. Du kan for eksempel sige:

“Mor, jeg har brug for, at du lytter til mig. Det handler ikke om, at jeg vil ødelægge dit forhold. Jeg vil bare gerne fortælle, hvordan jeg har det. Jeg synes, det er svært, når jeg bliver tvunget til at være hos Pølse, og når han opdrager på mig. Jeg har brug for, at du tager mine følelser alvorligt.”

Det er også okay at bede om pauser. Måske behøver løsningen ikke være, at du aldrig ser ham igen. Måske kan det være, at du nogle gange får lov til at blive hjemme eller lave noget andet, når hans datter er der.

Du skriver, at din far fik chancen, men ikke tog den. Det lyder som noget, der gør ondt. Selv når vi bliver vrede på vores forældre, kan der stadig være en sorg over det, vi ikke fik. Den sorg kan nogle gange komme til at fylde ekstra meget, når en ny voksen træder ind i billedet.

I BRUS taler vi med mange unge på din alder, der har en forælder der drikker for meget, og nogle af dem har oplevet det samme som dig. Ofte kan det være rart at tale med en udenforstående om det man står i. Nu ved jeg ikke hvilken kommune du bor i, og hvilke tilbud der evt. er i din kommune. Men du kan gå ind på vores hjemmeside: Find og kontakt din lokale afdeling i BRUS – Ung BRUS og se hvilke kommuner vi dækker. Lige gyldigt hvor du bor, har du altid mulighed for at skrive på vores anonyme sms-rådgivning på tlf. 22 49 68 38. Her kan du skrive med en BRUS behandler om de ting der fylder i dit liv.

Du fortjener at blive lyttet til. Og dine følelser omkring både din far, din mor og Pølse er helt okay at have.

Jeg håber du kan bruge mit svar og du er velkommen til at skrive i Brevkassen igen.

De bedste hilsner

Hanne, behandler i BRUS

 

Hanne, rådgiver hos BRUS
Indsend spørgsmål

Se andre indsendte breve

1 af 9
Alkohol og Familie problem

Hej min forælder har skændes Lige siden jeg var barn, er jeg stort set vokset op med, at det altid var min mor, der startede...

Pige/kvinde, 14 år
Svar fra rådgiver Tak fordi du har skrevet til vores brevkasse. Det er stærkt af dig at række ud og sætte ord på noget, der tydeligvis har fyldt...
, rådgiver hos BRUS
Min datter med ny kærste

Hej .. jeg ved ikke hvordan jeg skal agerer omkring min datter og hendes kæreste som sniffer kokain og ander ting…. han er lang ude...

Pige/kvinde, 64 år
Svar fra rådgiver Kære Bente Tak for dit spørgsmål. Det er godt at du rækker ud efter noget hjælp, det er hårdt at være tæt på nogen der...
Hanne, rådgiver hos BRUS
Mine forældre

Begge mine forældre ryger cigaretter. Så vil først og fremmest vide om cigaretter er et rusmiddel? Men begge mine forældre ryger. Min mor er mere...

Pige/kvinde, 15 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Hvor er det godt at du rækker ud med dit spørgsmål og din bekymring. Du fortæller...
stella, rådgiver hos BRUS
Savnet til min ekskæreste

Hej, jeg skriver ind, fordi jeg den seneste måned har savnet min ekskæreste. Jeg slog op med ham for et halvt år siden, og grunden...

Pige/kvinde, 20 år
Svar fra rådgiver Kære Molly. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er godt at du rækker ud, når noget er svært i dit liv. I vores...
stella, rådgiver hos BRUS
Kæreste dybt afhængig af hash

Kære brevkasse. Min kæreste ryger rigtig meget hash dagligt og ønsker ikke at stoppe. Han ryger over 100 g om måneden og når han køber...

Pige/kvinde, 27 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for din henvendelse i vores Brevkasse. Det er rigtig godt du rækker ud og ikke går selv med dine bekymringer. Du fortæller...
stella, rådgiver hos BRUS
bare nysgerrighed

jeg har et spørgsmål. hvis personen ryger hash regelmæssig hver dag og vil gerne stoppe ,hvor lang tid tager det til at stoppe ,er det...

Dreng/mand, 21 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Du spørger hvor lang tid det tager at stoppe, hvis man ryger hash regelmæssigt, hver dag....
stella, rådgiver hos BRUS
Klar til sex

Hej hvordan ved man man er klar eller kam mærke man er klar til at have sex

Pige/kvinde, 19 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er altid dejligt at opleve, at unge rækker ud efter hjælp og guidning, når der...
stella, rådgiver hos BRUS
Hjælp!

Hej Jeg er en pige på 14 år og min mor og far har taget mig i at have sex med min klassekarmarat som er...

Pige/kvinde, 14 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er godt du rækker ud efter hjælp. BRUS er et tilbud til børn og unge...
stella, rådgiver hos BRUS
Jeg ryger 10 gram om dagen

Hej jeg er 15 år og går i 8 klasse på nova skolen i vejle. Jeg ryger mellem 10-15 gram om dagen. Er det normalt?

Dreng/mand, 15 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er altid godt at række ud når man går med noget der er svært. Du...
, rådgiver hos BRUS