Min datter med ny kærste
Indsendt d. 22. januar 2026.
Hej .. jeg ved ikke hvordan jeg skal agerer omkring min datter og hendes kæreste som sniffer kokain og ander ting…. han er lang ude ødelagt næse og smerter, været gift 1 år som allerede er gået i stykker med 2 små børn ,.. fyring fra arbejde han har været der ca 1/2 år … han opsagte lejlighed ligner noget man tror er løgn .. rigtig slemt ulækker ….min datter har en dreng på 3-1/2 år ..og tror at han nok skal rette sig .. og det jo ikke er nemt når man er forelsket i personen…. Jeg syntes som mor at det er svært at se på!!… da hun selv har en smule udfordringer … hvordan takler jeg det bedst mulig… hvis der er en mulighed for det … et par veninder har rådet hende til at stoppe, samt et par stykker ander og jeg som mor 🙏🏼
Mvh Bente P.
Kære Bente
Tak for dit spørgsmål.
Det er godt at du rækker ud efter noget hjælp, det er hårdt at være tæt på nogen der bruger rusmidler.
Jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt som mor, at være vidne til at ens datter er kæreste med en der bruger kokain.
Du skriver at din datter også har en søn på 3,5 år – måske er du også bekymret for ham i det?
Nu ved jeg ikke om ikke om din datter bor sammen med kæresten, og om sønnen på 3,5 år også bor sammen med dem. Men det påvirker alle i en familie, når der er en der bruger rusmidler, også helt små børn som kan fornemme og opfange stemninger.
Jeg kan forestille mig at du nogle gange både er fortvivlet og bekymret. Ofte kan det være rart at tale med en udenforstående om det man står i.
I de fleste Rusmiddelcentre er der et tilbud om rådgivning til pårørende. Jeg vil anbefale dig at kontakte Rusmiddelcentret i din kommune, og spørge om de kan hjælpe dig, og ellers kan de sende dig videre til andre der kan. På Rusmiddelcentret vil du blive mødt af fagpersonale som ved, hvad du går igennem.
Din datter vil også kunne få pårørendetilbud, hvis hun ønsker nogle at tale med omkring hendes kæreste.
I alle kommuner er der et gratis tilbud om behandling på det lokale Rusmiddelcenter. Hvis din datters kæreste har lyst at få hjælp til at komme ud af sit misbrug.
Jeg håber du har fået mod på at kontakte det lokale Rusmiddelcenter, og derigennem kan få nogle pårørende samtaler.
Ønsker dig alt det bedste
De bedste hilsner fra Hanne