Min kæreste er afhængig af hash
Indsendt d. 14. februar 2023.
Hej brevkasse
Jeg har en kæreste der er afhængig af hash, og han ryger nok ca 2-3 joints dagligt. Jeg har som sådan ikke et problem med hash, men synes det er svært, at han har svært ved at tage sig sammen til at overskue skole/arbejde og pt. er på kontanthjælp. Han mangler overskud, selvom han konstant føler sig rastløs. Han har haft et arbejde (og en god stilling som køkkenchef), men kan ikke holde fast i noget i længere tid af gangen. Han har aldrig nogle penge, og de sidste måneder har han omkring 3 dage inde i måneden kun få hundrede kroner tilbage til resten af måneden, og han kan derfor aldrig tage ud og lave noget, og må nøjes med at spille computer derhjemme og ryge hash.
Han har haft en problematisk barndom med plejefamilier og alkoholiske forældre, og både ham og hans bror er endt som misbrugere.
Han har ofte haft kontakt til misbrugskonsulenter, psykologer, psykiatere o.l., men det er som om at ingen kan hjælpe ham (selvom jeg godt er klar over at det skal komme indefra, hvordan kan han ‘indse’ det?). Hans problem er egentligt ikke som sådan hans hashmisbrug, da han egentligt er velfungerende selvom han ryger, men hans manglende evne til at fokusere og holde sig beskæftiget (selvom de to nok hænger sammen). Han kan ikke overskue ret meget af gangen, og er ret sortseende på sit liv generelt – han har ingen uddannelse, job el. lignende). Han har desuden humørsvingninger, hvor han kan blive meget vred og finde på at sige at han hellere bare vil hoppe ud af altanen end at fortsætte sit liv som det er.
Jeg har meget ondt af ham, og at han aldrig har mulighed for at lave noget pga. pengemangel, og at han generelt er træt af sit liv. Det er som om at ingen professionelle voksne kan/vil hjælpe ham, og jeg ved, at han selv ønsker at han kunne overskue et arbejde eller skole ligesom ‘normale mennesker’.
Han har lige været til samtale på fundamentets HF, men da han ikke har en diagnose, kan han ikke komme ind.
Er der en vej i livet for min kæreste? Han virker deprimeret, men lægen vil ikke gøre noget ved det, medmindre han ændrer sin døgnrytme, og med hans egne ord: “hvad skal jeg stå op for?” forstår jeg godt, at det kan virke nytteløst.
Er der noget jeg kan gøre for ham? Jeg har på en måde dårlig samvittighed, hvis jeg selv skal ud og lave noget (fx hvis jeg skal i byen, på cafe e.l.), da han aldrig selv har muligheden pga pengesituationen.
Håber der er et råd derude.
Kære Mathilde
Mange tak for dit brev
Det er superfint at du rækker ud, så du ikke går alene med dine tanker og bekymringer.
De tanker og bekymringer du giver udtryk for, er meget genkendelige for andre som har et menneske tæt på, med afhængighed af hash eller andre rusmidler. Det er hårdt at se et menneske man holder af, få det dårligt.
Du beskriver at din kæreste er rastløs og ufokuseret og virker opgivende. Han har ikke har gennemført et uddannelsesforløb og kan ikke holde på et job. Han har fået tilbudt hjælp mange steder fra, senest fra lægen, men kan ikke selv få vendt døgnrytmen. Dette er en forudsætning for lægens hjælp. Han ryger dagligt 2-3 joints, hvilket i høj grad bidrager til, at det er svært for ham at komme i gang med noget. Det lyder til at han er kommet ind i en ond cirkel, hvor han måske oprindeligt startede på at ryge hash for at kunne udholde en indre uro. Nu er hashen med til at forstærke manglende overblik og energi til at tage fat i sit liv.
Mange hashrygere der har røget over længere tid, oplever at den positive rus med godt humør og den afslappende følelse man oplevede i starten, afløses af angst og nedtrykthed.
Jeg kan rigtig godt forstå at du er bekymret for din kærestes velbefindende. Det lyder til at din kæreste har brug for hjælp og det kan hans egen læge eller rusmiddelcenteret hjælpe med.
Som du selv er inde på, skal hans ønske om forandring komme indefra, og det kan du desværre ikke gøre noget i forhold til. Du kan fortælle ham at du ønsker for ham, at han tager sin plads her i livet, og at det bekymrer dig at se, at han lige nu ikke tør have et håb for at noget kan lykkes.
Fortæl ham at du savner at I kan gøre flere ting sammen og at du har opdaget at hans begrænsede initiativer/muligheder, også er begyndt at begrænse dig i, hvad du synes du kan tillade dig at gøre. Det har du besluttet dig for skal være anderledes.
Han har desværre en svær historik, hvor han sikkert ofte har oplevet at drømme er bristet. OG…. Der er kun ham selv til at tage imod den hjælp han tilbydes, eks fra sin læge eller jeres lokale Rusmiddelcenter.
Når man er tæt på et menneske som lever i misbrug/og eller har depressive tanker, er der stor risiko for at blive ”smittet” og trukket med ned af den anden.
Mit råd til dig er, at du skal tillade dig selv at gøre de ting som gør dig glad, med god samvittighed. Du kan og skal ikke tage ansvar for din kæreste mere end du allerede har gjort, og ingen af jer har glæde af, at du ikke lever dit ungdomsliv.
Ud af dit brev kan jeg læse at du synes din kæreste har nogle gode evner og kvaliteter, men de kommer ikke helt til udtryk, fordi han oftest er påvirket af hash. Jeg vil anbefale dig at opsøge et pårørendetilbud i jeres lokale Rusmiddelcenter, hvor du kan få talt om hvordan det er at være dig.
Sideløbende kan din kæreste få hjælp til sit misbrug i Rusmiddelcenteret eller hos egen læge. Nogle gange skal man have hjælp igen og igen, og lige pludselig kan håbet og evnen til forandring komme frem.
Tilbuddet er gratis.
Jeg vil ønske dig/jer alt godt. Du er meget velkommen til at skrive igen
Med venlig hilsen
Bente fra BRUS