Min far

Kære Victoria

Mange tak for dit brev.

Hvor er det sejt og modigt af dig, at du skriver her i BRUS Brevkassen.

Inden du skrev, tror jeg at du i lang tid har gået og været ked af det, og tænkt over hvor du kunne fortælle om, at du oplever at din far ikke gider dig og ikke vil have kontakt med dig.

Jeg bliver også ked af at læse at du, 9 år gammel går med den oplevelse.

Sådan er der bare ingen børn der har fortjent af have det.

Nej der er ingen børn der har fortjent at have det sådan at de oplever at en forælder ikke gider dem og ikke vil kontakt med deres barn.

Nogle gange er det desværre sådan at der sker nogen ting, så det alligevel bliver sådan.

Jeg ved ikke hvordan det er sket for dig og hvor gammel du var da din mor og far bestemte at de ikke længere ville bo sammen.

Jeg ved heller ikke noget om, hvorfor din mor og far bestemte sig for at de ikke ville bo sammen. Måske har de voksne heller ikke fortalt dig så meget om det.

Her i BRUS Brevkassen skriver vi sammen med børn og unge som har prøvet at en af deres forældre eller måske begge 2, nogle gange drikker for mange øl eller vin. Nogle forældre ryger hash eller tager stoffer.

Det er slet ikke rart.

Måske du har prøvet det, så det er derfor du skriver i BRUS Brevkassen. Måske er det tilfældigt at det lige var der du skrev, en dag du var ked af det. Det er helt OK

Det vigtigste er at du får fortalt til en voksen, hvor ked du er af det.

Jeg har mødt andre børn som heller ikke ser deres far. De børn har fortalt mig om, hvor meget de går og tænker på deres far. Det tænker på om han har det godt, om han er glad osv.

Men det de også fortæller mig er, at de er bange for at han ikke elsker dem mere, og om de har gjort noget forkert så han ikke vil se dem.

Mange børn kommer til at tænke at det er deres egen skyld at de ikke har kontakt med deres far. Hvis du nogle gange tænker det, vil jeg gerne fortælle dig noget meget vigtigt:

DET ER ALDRIG DIN SKYLD HVIS DIN FAR IKKE VIL SE DIG ELLER HAVE KONTAKT MED DIG PÅ EN ANDEN MÅDE. Og jeg mener ALDRIG!!!!

Der kan være sket noget i din fars liv som gør, at han ikke kan have kontakt med dig lige nu. Det er ikke det samme som han ikke elsker dig og tænker på dig.

Det kan også være at han har det på en måde så han synes han passer bedst på dig hvis ikke I ses.

Jeg tænker på om du har prøvet at spørge din mor om hvorfor du ikke ser din far.

En anden god ide ville også være at tale med en af dine lærere om hvor ked du er af det. Så kan han eller hun hjælpe dig med at få snakket med din mor om det.

Jeg vil virkelig ønske for dig af du får fortalt en voksen om hvordan du har det.

Og jeg ved at du ikke er den eneste der går rundt og er ked af at de ikke ser deres far. Desværre

Du må meget gerne skrive her igen

Eller i BRUS chatten www.ungbrus.dk

Der kan du skrive sammen med en voksen hver torsdag aften mellem 18.00 og 21.00 og fortælle mere om hvordan du har det.

Mange hilsener fra Bente

Rådgiver i BRUS