Min alkoholiker stedfarfar giver mig angst
Indsendt d. 8. december 2023.
Kære Ungbrus,
Jeg har kendt min stedfarfar hele mit liv men har aldrig elsket ham, og jeg elsker min farmor meget højt. Jeg elsker ikke min papfarfar da han har gjort mig bange og ængstelig lige siden jeg var lille barn. Han har altid været alkoholiker og drukket sig vanvittig fuld til hver eneste lejlighed der er mulig. Min farmor har oplevet at hendes datter har skåret hende ud af hendes liv netop på grund af min stedfarfar. Jeg ved at det er min farmors største sorg i livet som hun kæmper med hver dag. Hun har derfor en kæmpe angst for at blive forladt af sine børn og børnebørn, derfor tager hun kontakt til os hver uge og kommer og besøger os hver uge. Altid med min stedfarfar ved sin side. Ingen af de voksne i mit liv har noglesinde snakket om hans problematiske misbrug og opførsel, så jeg har bare indstillet mig på at jeg skulle undertrykke mine følelser som barn, og har aldrig snakket højt om det. Men sandheden er at han gjorde mig så bange som barn, og nu også som voksen. Lige siden jeg var et lille barn, ville jeg opleve ham vælte rundt i stuen, og snakke højlydt upassende ting som sex, og han ville være så pågående og kærtegnende og jeg ville føle mig sexuelt krænket. Som barn ville han røre mig på numsen, maven, og holde mig fast i et greb om mig som jeg ikke kunne komme ud af, imens han nærmest ikke kunne stå op af alkoholen. Selv om jeg har undertrykt disse ting kan jeg se nu som voksen at jeg er traumatiseret og følte et stort svigt af mine forældre som så det hele ske. Min copingmekanisme har været at undertrykke, og tage afstand så meget som jeg kunne, samtidig med stadig at se min farmor som kom på besøg hver søndag med ham. Jeg er nu voksen og bor ikke længere hjemme. Jeg har en fætter på 13 og en kusine på 10 som jeg ved ofte er hjemme hos min farmor. Sidst jeg var til middag hos min farmor og stedfarfar så jeg hvordan min stedfarfar præcis som han gjorde med mig som barn vakler vanvittig fuld hen til min fætter eller kusine og upassende kærtegner dem. Jeg kan se at børnene griner mekanisk og ser utilpasse ud, men jeg stivner. Jeg har en brændende vrede og sorg i mig der ikke vil svigte min fætter og kusine som mine forældre svigtede mig. Men min krop stivner og bliver fyldt med angst hver eneste gang jeg bliver konfronteret med det. Hvad skal jeg gøre? Juleaften nærmer sig, og vi skal være hjemme hos min farmor og stedfarfar. Jeg får angst ved tanken om juleaften. Og får kvalme over at han vil ødelægge en aften der burde være fyldt med uskyldig glæde og tryghed for min fætter og kusine. Hvad skal jeg gøre? Jeg tør ikke give denne følelse videre til mine forældre af smerte, skyld og vrede. Burde jeg konfrontere ham og min farmor alene?
Kære du.
Tak for dit brev i vores Brevkasse, og hvor er det bare godt at du rækker ud efter hjælp.
Du fortæller at du har kendt din stedfarfar hele dit liv, og at han er alkoholiker og giver dig angst.
Du fortæller at din farmor kæmper med en stor sorg, fordi hendes datter har skåret hende ud af sit liv. Og det lyder som om hun derfor gør meget for at holde kontakten til børn og børnebørn, deriblandt dig.
Her hos BRUS, hører vi desværre ofte om den der tavse viden med at et familiemedlem drikker for meget. Nogen af dem vi har mødt, beskriver det som elefanten i rummet. Alle kan se det, men ingen tør sige noget, eller gøre noget ved det. Det er frustrerende og opslidende at være i, og det er helt naturligt at du reagerer på det.
Det lyder til at din stedfarfar flere gange har overskredet din grænser, hvor du har følt dig krænket, og at du nu oplever nogle tegn på at det har været traumatiserende for dig.
Vi ved fra dem vi taler med i BRUS, at det hjælper når man taler om det. Det hjælper også når man bliver mødt og anerkendt i sin oplevelse og når man får normaliseret sin reaktion. Jeg tænker at du har reageret normalt, på at være blevet udsat for noget unormalt.
Det du har stået i, er på ingen måde okay eller normalt, og jeg kan godt forstå du føler dine grænser er blevet overskredet.
Jeg hører, at du har en bekymring for din kusine og din fætter, og at du frygter, at de også bliver traumatiserede af at opleve den krænkende adfærd fra jeres berusede stedfarfar. Du fortæller at du stivner i situationen og ikke kan gøre noget ved det. Det er en helt normal angst-reaktion, som vi hører om hos mange af de børn og unge vi taler med i BRUS.
Har du måske gjort dig overvejelser om at tale med din farmor om det, uden din stedfarfar er med til samtalen?
Jeg kan godt forstå du synes det er et dilemma om du skal tale om det eller ej. Sommetider kan der komme noget godt ud af at få italesat de svære ting i en familie. Men man kan også risikere at det bliver svært, eller at du ikke bliver mødt i din følelse eller oplevelse du sidder med.
Du skriver at du skal holde jul sammen med din farmor og stedfarfar. Skal du sidde alene sammen med dem? Har du evt. andre muligheder? Jeg tænker på om det er godt for dig at holde jul med dem, når du fortæller at du bliver angst ved tanken om det?
Jeg vil også foreslå dig at du kan kigge på om der er et BRUS-tilbud eller et lign. tilbud i din kommune, som du kan benytte dig af. De fleste Rusmiddelcentre har et tilbud til pårørende til personer i alkoholmisbrug.
Du er også altid velkommen til at henvende dig i vores anonyme SMS-rådgivning på tlf. 2249 6838, hvor man kan skrive med en BRUS-medarbejder, og have en længere dialog om dine oplevelser og dilemmaer deraf. Og du er selvfølgelig også altid velkommen til at vende tilbage herinde i Brevkassen.
Er der nogle i din familie, eller nogle andre voksne i dit liv, som du vil kunne tale med det hele om, og som måske vil kunne hjælpe dig med at handle på det?
Kære dig, hvor er det flot og modigt at du at du rækker ud efter hjælp.
Jeg ønsker dig det bedste fremover – samt en god jul.
Mange kærlige hilsner fra
Stella – Behandler i BRUS.