Føler had til min far
Indsendt d. 30. april 2020.
Er i tvivl om det had, eller hvilken følelse det er. Men har en følelse af at ville rejse væk, et andet sted hen langt væk fra min far. Jeg har hele mit liv haft op og nedture med ham. Han har sine gode dage hvor han ikke drak/drikker, hvor han er min kærlige far, som på sin egen måde visker sin kærlighed, her at lave familie hygge og alt muligt andet. Da jeg var mindre følte jeg altid min fars job var vigtigere end mig, altid så vred om morgenen når jeg skulle kørers i skole, blev råbt af og talt grimt til. Og det samme når han kom hjem fra arbejde, hvis man ikke forstod et svar på et sprøgsmål første gang, eller spurgte ham om noget. Aldrig fået at vide af ham at han elsker mig eller fået et kærligt kram frivilligt. jo ældre jeg blev jo værre er det blevet, jeg er pinlig over ham. Når min kæreste er her, siger han mærkelige ting, samme med mine veninder. Er altid hjemme ved dem, fordi jeg ikke vil have de skal lære min far at kende. Han gør mig vred, han drikker i smug, altid så negativ om alt og altid været ked over han ikke bare kunne indrømme det. For når man påpeger det, blev går han i forsvar og kalder en en masse grimme ting. Ved ikke om han er stresset. Men bliver tit kaldt grimme ting, og bandet af. Man kan ikke have en samtale med ham, det som at snakke med en hormonforstyrret teenager, når man først har sagt noget forkert. Man får aldrig et undskyld, og er altid den der skal sidde tilbage uønsket af sin egen far.
Det der gør mig mest frustreret er at han virker som om han ikke lever sit liv, samme rutine hver dag, lever en usund livs stil, som han bare ikke har lyst til at leve mere. Han står op drikker en kop kaffe, så får man skylden for kan kommer for sent på arbejde. Han køre på arbejde, kommer hjem, laver mad, begynder så at brokke sig over at han altid skal lave mad, men han vil heller ikke have maden hvis vi andre laver den, fordi det er der han kan få lov til at drikke i smug. Sidder og halvsover ved spisebordet, går før alle andre er færdige, og sætter sig op den samme sofa hver eneste dag og sover. Vågner køre efter cigaretter, (måske vin) Står han op kl 12 – 1 stykker og går så i seng. Min mor og ham sover ikke sammen. Ikke af nogen speciel grund. Samme rutine HVER DAG. Virker som et nyttesløst liv, og kan mærke jeg bliver irretabel over det.Har haft rigtig mange ubehaglige episoder med ham, han har aldrig gjort mig noget fysisk. Men hans ord såre mig i høj grad. Ved inderste inde min far er en meget kærlig og følsom person. Men det ikke ham jeg ser, det meget sjældent det sker. Ved ikke hvordan jeg skal håndtere det, for er både bange for at miste ham, pga han ikke passer på sig selv, men har heller ikke lyst til at være der hjemme når han er der. Har altid fået at vide jeg skal sige at “det er hans og ikke har noget med mig at gøre” Det bare hårdt når det er så tit, specielt når der er alkohol indblandet, eller han er stresset. At skulle modstå det, for man kan heller ikke snakke med ham om det. Det hårdt at være i den dårlige steming altid, og han gør det specilt når vi sammen hele familien. Er det noget man skal snakke med nogen om? Eller hvad skal man gøre?
Kære Triste,
Der er god grund til at du beskriver dig selv som værende trist – du fortæller om hverdage hjemme, ja faktisk et helt liv præget af dårlige stemninger, uforudsigelighed, skænderier, fars beruselse, vredesudbrud, følelsen af at være uønsket af far og mange ubehagelige situationer og sårende ord. Du fortæller om din far, at han er kærlig og følsom indeni – dette kommer dog til at stå i skyggen af al den støj og trykkende stemning din far udsender, både på dage hvor han er beruset og på dage, hvor han er ædru. Adfærden, tankegangen og mønsteret i alkoholafhængigheden følger nemlig ofte med i ædru perioder, den eneste forskel er, at beruselsen ikke er tilstede. Over tid bliver konsekvensen, at din far forandrer sig, ikke er sig selv. Den far han tidligere var, som kunne hygge og lave gode ting med dig, viser sig kun glimtvis – og det kan være svært at nyde disse stunder, for hvornår kommer alkoholen igen. Jeg får en fornemmelse af, at det er den forandret far, du hader og vil flygte fra.
Hjælp at hente …… Du kan være sikker på, der er hjælp at hente for dig, og ja – det er noget du skal tale med andre om!
Vi i BRUS vil meget gerne snakke med dig. Mulighederne kan være forskellige alt efter, hvor du bor. BRUS er i 11 kommuner (se oversigten på hjemmesiden) og du er meget velkommen til at tage kontakt til os. I andre kommuner kan hjælpen til børn og unge, hvor alkohol har forstyrret familiens trivsel, hedder noget andet end BRUS. Hvis der ikke er BRUS i din kommune, så skriv alligevel til os, så kan vi hjælpe dig videre.
Da jeg læste din beskrivelse af, hvad du oplever hjemme – ledte det straks mine tanker hen på, de mange beskrivelser jeg tidligere har hørt fra andre familier, hvor alkoholen er blevet en del af familiens liv og dynamik. Faktisk rammer din beskrivelse præcist et klassisk mønster i rusadfærdens cyklus – så den vil jeg tage udgangspunkt i for at give dig et ”orienteringskort” over, hvad der er på færde.
Man kan opdele mønsteret i 4 forskellige faser: 1. rusfasen, 2. fasen efter rus, 3. ædru periode (stabil periode, alm. hverdage) 4. fasen før ny rus.
Det lyder til, at din far har haft alkoholen med som en aktiv del af sit liv i mange år. Mønsteret er blevet så fastlåst og rutinepræget – at det virker så nytteløst og ligegyldigt på dig. Din far gentager handlinger, og uanset hvad du siger eller gør, tager han det ikke til sig og ændre ikke på noget. Det vigtigste for én som gerne vil have et forhold til alkohol, er at få ”balladen” til at forstumme hurtigst muligt, så man kan have sin alkohol i fred. Meget tyder på, at han har udviklet afhængighed til alkoholen. Det betyder, at for ham har alkoholen fået første prioritet, arbejde – anden prioritet og familien – tredje prioritet. Dette efterlader mange konsekvenser, særligt for dig som datter og den øvrige familie. Du fortæller om følelsen af ikke at være værdsat af din far, at livet i familien bliver opdelt og at nærværet er forsvundet. Tavsheden og tabuet får plads og fylder med ubehagelige stemninger, når familien er samlet. Alle finder nogle strategier, for at håndtere dette – for at overleve i et usundt miljø.
Rusfasen er, som den nu engang er – hvilket kan være forskelligt fra person til person. Både hvor lang tid drikkeriet står på, hvor intensivt drikkeriet bliver. Nogle drikker mest ude – andre hjemme, nogle bliver i rusen nærmest bevidstløse og sover meget, andre bliver aggressive, truende eller overkærlige. Typisk bliver grænser overskredet på en respektløs facon. Mange pårørende fortæller, at i den fase ved de nogenlunde, hvad de kan gøre, da de kender ”turen”. Mere besværligt og utrygt kan det være i de efterfølgende faser, fordi det er vanskeligt at forudsige, hvad man kan sige og gøre – da reaktionerne fra den forældre som har drukket, er varierende alt efter humøret og hvor de er i faserne. Gældende for alle faser er, at det faktisk er meget vanskeligt at få en konstruktiv snak, om det som foregår. For eksempel 3 fase, hvor tingene er mere i ro – er det for mange pårørende vanskeligt at tage emnet op, fordi benægtelsen eller anklager fylder – ”skal du nu ødelægge den gode stemning – er du ude på at få mig til at drikke igen”. Som pårørende bliver man svunget med i det mønster som er, hvilket er belastende for alle, og tapper energien og påvirker selvværdet. Selvom man opholder sig meget ude hos andre, for at komme væk fra problemerne, fylder fortvivelsen, magtesløsheden, det er meget energikrævende.
Godt du nu rækker ud efter hjælp, for selv at komme ud af dette usunde mønster og værne om din egen trivsel.
Nogen har sagt til dig, at du bare skal sige, ”det er fars problem og har ikke noget med mig at gøre”. Naturligvis har det noget med dig at gøre – når én i familien har et alkoholproblem, har alle i familien et alkoholproblem. Alkoholen bliver centrerende for hele familiens trivsel. Du fortæller, at du er bange for at miste din far – hvilket er helt reelt. Faktisk, når far ikke er sig selv, har du på en måde ”mistet” ham. Din far har en meget risikabel livsstil og at drikke på den måde, er usund både for krop, sjæl og familien.
Gad vide hvordan din mor forholder sig. Det eneste du nævner er, at dine forældre ikke sover sammen. Jeg har hørt adskillige kvinder fortælle, at de ikke kan holde lugten ud, når deres mand sover rusen ud.
Mon du har forsøgt at tale med din mor om, hvordan du har det, og hvordan tingene hjemme påvirker dig?
Din mor har naturligvis en andel i og ansvar for, at alkoholen får lov til at fylde hjemme hos jer.
Selvom du finder professionel hjælp, vil det være godt at tale med din kæreste eller en god veninde omkring, hvordan du har det.
Jeg håber, at BRUS snart høre fra dig.
Mange hilsner
Lena