Far drak men kom i behandling

Hej
Min far havde et alkoholmisbrug indtil jeg blev 10 år, og så kom han på afvænning.
Jeg har altid været glad for at han stoppede, men da jeg blev ældre, så blev det hårdt at tænke på, hvordan det var dengang…
Hvad fik ham til at vælge flasken frem for sin familie? Jeg har sidenhen haft om social arv i skolen, hvilket har gjort mig nervøs for at blive som ham, da jeg har truffet nogle dårlige og ufornuftige valg, som pejer i den retning… og nogle undersøgelser viser at alkoholisme kan være arveligt…
Jeg ved ikke hvordan jeg skal leve med mine fejl og minderne fra dengang. Nogle gange ønsker jeg bare at få hukommelsestab og glemme ALT fra dengang. Jeg føler mig alene og magtesløs. Hvad skal jeg dog gøre?

Pige/kvinde, 15 år
Svar fra rådgiver

Hej Mathilde

Mange tak for dit brev. Det er rigtig godt du skriver, i stedet for at gå alene med dine tanker.

Jeg kan godt forstå at du er glad for at din far fik stoppet med sit misbrug af alkohol. Ingen børn skal leve med, at deres forældre drikker for meget. Dejligt at han er stoppet MEN du oplever, lige som andre med dig, at sindet og kroppen bliver ved med at huske hvordan det var, når din far valgte flasken fremfor dig og din familie. Når man indtager for meget alkohol, er man ikke i stand til at tage vare på sine børn på den måde, børn har brug for. Det er helt normalt at erindringer om, hvordan det var at være i en familie med alkoholmisbrug, kommer lidt i bølger. Nogle oplevelser er så smertefulde at de ikke er til at udholde, og da er vi som mennesker indrettet med fortrængningsmekanismer som hjælper os når det bliver for svært. Senere i livet kan erindringer dukke op i små bidder, når vi er klar til at begynde at arbejde med det.

Jeg kan godt forstå at du stiller spørgsmålet om, hvorfor din far valgte flasken fremfor sin familie. Han ved det muligvis ikke selv, men kan sikkert bedre svare på hvad der fik ham til at vælge flasken fra. Måske det havde noget at gøre med hvordan han gerne ville være far. Hvis du har lyst kan du spørge ham en gang.

Du fortæller, at du grundet den sociale arv, er bekymret for om du bliver ligesom din far, og at du har truffet nogle ufornuftige valg i dit liv. Jeg gætter på at det er nogle valg du har truffet under påvirkning af alkohol.

Du har helt ret i at forskningen peger på, at der er større risiko for selv at udvikle et misbrug, hvis man er vokset op med misbrugende forældre. OG den gode nyhed til dig er, at sådan behøver det absolut ikke at gå. Du har selv rigtig stor indflydelse på hvilken vej du vælger. Jeg ved ikke hvordan det har været for din far, men et alkoholmisbrug kan udvikles bl.a. på baggrund af vanskeligheder ved at håndtere svære følelser, som i stedes søges dulmet med alkohol. En konsekvens af det har været, at han ikke har kunnet hjælpe dig når du havde det svært.

Nogle  unge fortæller at de oplever at begge forældre er fraværende når den ene part drikker. Den ikke drikkende kan være dybt optaget af hvordan hun kan få misbruget stoppet, praktiske ting omkring børnene, bekymring for børnene og sig selv osv. Men trods gode hensigter, oplever børnene den ikke drikkende som fraværende. Børnene føler sig helt alene og oplever at de kun kan stole på sig selv.

Jeg kan kun gætte på om det har været sådan hos dig, og tilbage står du med følelsen af, at være helt alene og afmægtig overfor alle minderne fra dengang, samt selvanklagerne når du ikke synes du lever op til dine ideer om hvordan du gerne vil være.

Du spørger hvad du skal gøre. Jeg tænker at du skal gøre lige netop det du har gjort ved at tage initiativet til at skrive her i BRUS Brevkassen. Dit spørgsmål bliver læst og genkendt af mange andre unge, og det er vejen frem for jer at tale med nogen om hvordan I har det, og har haft det.

Måske du har en lærer, en venindes mor, eller en anden voksen du vil kunne tale med. Jeg er med på at det kan kræve lidt tilløb at turde vise den tillid til et andet menneske. Måske er det fint for dig.

En anden mulighed kan være individuelle samtaler med en rådgiver eller i en gruppe sammen med andre unge, som har erfaringer som ligner dine.

Du er meget velkommen til at kontakte en BRUS afdeling www.ungbrus.dk som kan hjælpe dig med at finde et tilbud hvor du bor, eller kontakte Rusmiddelscenteret i din kommune. De  kan guide dig videre.

Du er også velkommen til at skrive igen her i BRUS Brevkassen.

Bedste hilsener fra

Bente

Rådgiver i BRUS

 

 

 

 

 

Bente, rådgiver hos BRUS

Se andre indsendte breve

1 af 9
Kæreste dybt afhængig af hash

Kære brevkasse. Min kæreste ryger rigtig meget hash dagligt og ønsker ikke at stoppe. Han ryger over 100 g om måneden og når han køber...

Pige/kvinde, 27 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for din henvendelse i vores Brevkasse. Det er rigtig godt du rækker ud og ikke går selv med dine bekymringer. Du fortæller...
stella, rådgiver hos BRUS
bare nysgerrighed

jeg har et spørgsmål. hvis personen ryger hash regelmæssig hver dag og vil gerne stoppe ,hvor lang tid tager det til at stoppe ,er det...

Dreng/mand, 21 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Du spørger hvor lang tid det tager at stoppe, hvis man ryger hash regelmæssigt, hver dag....
stella, rådgiver hos BRUS
Klar til sex

Hej hvordan ved man man er klar eller kam mærke man er klar til at have sex

Pige/kvinde, 19 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er altid dejligt at opleve, at unge rækker ud efter hjælp og guidning, når der...
stella, rådgiver hos BRUS
Hjælp!

Hej Jeg er en pige på 14 år og min mor og far har taget mig i at have sex med min klassekarmarat som er...

Pige/kvinde, 14 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er godt du rækker ud efter hjælp. BRUS er et tilbud til børn og unge...
stella, rådgiver hos BRUS
Jeg ryger 10 gram om dagen

Hej jeg er 15 år og går i 8 klasse på nova skolen i vejle. Jeg ryger mellem 10-15 gram om dagen. Er det normalt?

Dreng/mand, 15 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er altid godt at række ud når man går med noget der er svært. Du...
stella, rådgiver hos BRUS
Mine forældre ryger indenfor

Jeg tror altså ikke det er sundt for mig fordi min mor puster røg ind i mit ansigt og hun ryger indenfor er det sundt...

Non-binær, 11 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål her i Brevkassen. Det er godt du rækker ud og spørger, i stedet for selv at gå med dine...
stella, rådgiver hos BRUS
hash misbrug

Hej jeg var sammen med en pige ,hun elskede mig og jeg elskede også hende men jeg vidste ik at hun har et hashmisbrug altså...

Dreng/mand, 20 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er så godt du rækker ud, og ikke går selv med dine bekymringer. Du fortæller...
stella, rådgiver hos BRUS
Alkohol

Hej jeg har brug for hælp jeg ved ikke om min far er en alkoholiker han er meget ked af det for tiden jeg ser...

Pige/kvinde, 11 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Hvor er det bare godt at du rækker ud og beder om hjælp. Du fortæller, at...
stella, rådgiver hos BRUS
Rusmidler

Jeg vil gerne høre om indtagning af rusmidler er eller kan være hormonforstyrrende og hvor mange forskellige rusmidler der er i Danmark.

, 14 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i Brevkassen. Du spørger om indtag af rusmidler er, eller kan være hormonforstyrrende. Og det kan jeg ikke give...
stella, rådgiver hos BRUS