De gør mig utryg

Hej mine forældre drikker og det altid en barnepige der skal fælge mig i skole og hjem hvis der forældre møde eller andet drikker de ikke for ingen opdager de drikker jeg aldrig nogen med hjemme for det for pinlig vi holder ikke jul jeg lyver for min klasse men er misundelig på dem jeg har gemt ders øl og Ryde op hvis vi ved der kommer nogen Jeg er tit om aften alene de er i huset men sover i stuen tit løber jeg ud at tag sko og jakke på og cykler væk for at være alene men det hjælper mig kun ind til jeg hjemme. Jeg kan mærke det gør ondt ind i og hvis en lære spørge om jeg okay svare jeg ja men jeg lyst til svare nej hvordan får jeg hjælp have overvejet om man kan ringe til jer og i kan hjælpe mig hilsen den fortvivle dreng

, 10 år
Svar fra rådgiver

Kære Mathias -den fortvivlede dreng.

Aller først har jeg lyst til at sige til dig, at det er godt du skriver til os. Jeg kan høre, at det er rigtigt svært at være dig og det er ikke okay. Der er ingen børn der skal have det sådan som du har det.

Du skriver at ingen opdager at dine forældre drikker fordi de er gode til at skjule det. Du skriver også, at du rydder op for dine forældre og gemmer deres øl. At du ikke har venner med hjem og ikke fortæller om det til nogen fordi du synes det er pinligt. Du skal vide at de fleste børn der har forældre der drikker, har det ligesom dig. Mange er i tvivl om de skal fortælle det til nogen og mange synes ligesom dig, at det er pinligt. Du skal vide, at alkoholproblemer er voksenproblemer og det er aldrig børns ansvar. Det er altid de voksne der skal passe på børn. På det du skriver, lyder det som om, det er omvendt hjemme hos jer og derfor tænker jeg, at dig og din familie har brug for hjælp.

Få hjælp af BRUS

Du skriver at det gør ondt indeni og at de gør dig utryg. Det kan jeg godt forstå. Du skal ikke være alene med det her.  Du spørger hvordan du kan få hjælp og at du har overvejet at ringe til BRUS. Jeg synes det er en rigtig god ide at ringe til os.  Du er velkommen til at ringe til BRUS i Århus på tlf. nummer: 41872529. Hvis du bor i en anden kommune vil vi hjælpe dig videre til en anden BRUS medarbejder. Du kan også kigge på projektbrus.dk, her finder du vores kontaktside, hvor du kan klikke på den kommune du bor i.

Jeg bliver nysgerrig på, om der er andre voksne omkring dig, der kan hjælpe? fx. din lærer som du nævner eller din barnepige som henter og følger dig i skole? Du skriver at der er en lærer i skolen der har spurgt om du er okay. Du har svaret ja men har egentlig lyst til at svare nej. Jeg bliver glad for at høre at din lærer har spurgt dig om du er okay. Det betyder, at din lærer har lagt mærke til, at du ikke har det godt og gerne vil hjælpe dig. Måske venter din lærer på at du bliver klar til at tale med ham eller hende? Når din lærer har spurgt ind til dig, er det fordi han eller hun vil hjælpe dig. Jeg tænker derfor det vil være rigtig godt hvis du vil fortælle din lærer om din situation derhjemme og hvordan du har det. Din lærer kan sammen med dig ringe til os i BRUS og lave en aftale.

I BRUS ved vi, at det hjælper at tale om sine problemer og om hvordan man har det. Det hjælper at tale med nogen der forstår det. I BRUS kan man tale med en voksen om hvordan det er at have forældre er drikker. Man kan også møde andre børn der har samme problemer som en selv. Det kan fx være i en børnegruppe. De fleste børn synes det er dejligt at møde andre børn der forstår en, fordi de har de samme problemer selv. Vi vil også tale med dine forældre om hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dem. Jeg synes det lyder som om det er hele din familie der har brug for hjælp.

Du kan også chatte med os anonymt. Hver torsdag fra kl. 18-21 er BRUS chatten åben, hvor der sidder to rådgivere fra BRUS klar til at chatte med dig.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ellers er du altid velkommen til at skrive igen. Jeg håber at vi hører mere fra dig.

De bedste hilsner fra Linda

Linda, rådgiver hos BRUS

Se andre indsendte breve

1 af 9
Kæreste..

Jeg har fortrudt at jeg blev kærester med en dreng i sekundet jeg sagde ja til det, jeg har været så forelsket i ham inden...

Pige/kvinde, 13 år
Svar fra rådgiver Hej med dig. Mange tak for dit spørgsmål. I BRUS Brevkassen ved vi mest om hvordan det er at vokse op i en familie, hvor...
Bente, rådgiver hos BRUS
Hjælp mig

Jeg har svært ved mange ting bl.a. har jeg adhd og autisme hvilket er derfor jeg har det hårdt. Jeg vil meget gerne have noget...

Pige/kvinde, 11 år
Svar fra rådgiver Kære Caroline Hvor er det godt du har taget dig mod til at skrive her i BRUS Brevkassen. Her i BRUS Brevkassen ved vi mest...
Bente, rådgiver hos BRUS
Alkohol problemer

Der bliver drukket utroligt meget derhjemme, det bliver gemt hvis jeg uventet kommer hjem, fx bag krydderierne hvis hun er igang med at lave aftensmad,...

Pige/kvinde, 18 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Mange tak for dit brev. Det er rigtig godt du skriver her i BRUS Brevkassen Det gør mig ondt at høre at du...
Bente, rådgiver hos BRUS
Rådgivning og samtale

Jeg har tidligere været til en samtale med mine forældre og Brus. Hvor jeg blev tilbudt at komme i en gruppe og snakke med andre...

Pige/kvinde, 15 år
Svar fra rådgiver Hej med dig. Mange tak for dit spørgsmål. Det er godt at høre at høre at din far får hjælp, og at mange ting går...
Bente, rådgiver hos BRUS
Kan tandlægen se at jeg har taget snus?

Hej, jeg har taget snus i et stykke tid nu og er bange for at tandlægen kan se det. Jeg vil ikke have at mine...

Pige/kvinde, 15 år
Svar fra rådgiver Hej Sofie. Mange tak for dit spørgsmål. Det er rigtig godt at du stiller et spørgsmål, som jeg tror mange andre unge går og tænker...
Bente, rådgiver hos BRUS
er det normalt?

min ene klunk er ekstrem stor, lagde først mærke til det fra et år siden men den er kun vokset siden. Min venstre klunk er...

Dreng/mand, 17 år
Svar fra rådgiver Kære Thomas. Mange tak for dit spørgsmål I BRUS ved vi noget om hvordan det er at vokse om med et familiemedlem som er afhængig...
Bente, rådgiver hos BRUS
Min kæreste er afhængig af hash

Hej brevkasse Jeg har en kæreste der er afhængig af hash, og han ryger nok ca 2-3 joints dagligt. Jeg har som sådan ikke et...

Pige/kvinde, 22 år
Svar fra rådgiver Kære Mathilde Mange tak for dit brev Det er superfint at du rækker ud, så du ikke går alene med dine tanker og bekymringer. De...
Bente, rådgiver hos BRUS
Faderen til mine børn drikker

Min eksmand er tørlagt alkoholiker. Han er nu begyndt at drikke igen. Han er god til at lyve og fortæller mig at han godt kan...

Pige/kvinde, 38 år
Svar fra rådgiver Kære mor til 2 børn på 10 og 12 år. Mange tak for dit brev. Du beskriver en problematik som er genkendelig for flere af...
Bente, rådgiver hos BRUS
chat

Får I chat igen? jeg vil gerne spørge om noget, og jeg tør ikke kontakte jer rigtigt

Pige/kvinde, 22 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Beklager at du først får svar nu. Vi har netop åbnet for SMS rådgivning. Du kan derfor kontakte os anonymt på SMS på...
29xstudio, rådgiver hos BRUS