At have det godt derhjemme
Indsendt d. 16. december 2021.
Dette dilemma omhandler ikke mine egen problemer, men en veninde jeg holder meget af.
Jeg vil ikke bruge hendes rigtige navn, så vi kalder hende for Ida.
Ida her deler normalt ikke så meget ud af hendes personlige problemer. Hun har så betroet sig til mig og fortalt om de ting der foregår derhjemme.
Hun oplever bl.a forskels behandling på hende og hendes papsøster, ikke at føle moderlig omsorg, høje forventinger + mere.
Jeg kan huske en gang hvor hun skrev til mig at hun var bange, det kom lidt pludseligt efter vi ikke havde snakket i en lang periode.
Jeg spurgte hende om hun var okay og om hun havde lyst til at mødes? (Vi bor 5 min fra hinanden) hun siger ja, og jeg skynder mig ud for at løbe hende i møde. Hun løber hen og krammer mig, jeg har aldrig set hende være så ked af det før.
Hun fortæller så at fordi hun havde glemt at støvsuge var hendes mor blevet sur, og taget en køkkenkniv og jagtet hende. Ida var så løbet op på værelset hvor hun har låst døren. Hendes mor bliver bed med at stå foran og banke på døren rigtig hårdt.
Og at det er sket før.
Jeg blev selfølgelig chokeret og ked af det på hendes vejene.
Hun bedte mig om at holde det hemmeligt, hvilket jeg respekterer.
Jeg står bare lidt i dilemma med mig selv om det nu i virkeligheden er bedre at sige det til nogen? På den ene side vil gerne skaffe hende hjælp, på den anden side vil jeg gerne respekterer at hun ikke vil have andre skal vide noget. Jeg vil også gerne have at hun bliver ved med stole på mig.
Kære Mai
Mange tak fordi du vil dele dit dilemma her i BRUS Brevkassen.
Ida må virkelig se dig som en veninde der både er god til at lytte og at holde tæt, når hun betror dig noget så voldsomt, at hendes mor jagter hende med en kniv og at hun på flere måder har det svært derhjemme. Det er et udtryk for at hun nærer stor tillid til dig og det gør selvfølgelig dit dilemma endnu sværere.
Jeg kan godt forstå at du er i vildrede med dig selv om, hvad du skal gøre. Du vil gerne respektere hendes ønske om, at du ikke røber hendes hemmeligheder. På den anden side er du dybt bekymret for at der skal ske noget med hende. Det tænker jeg at du er med god grund.
Ida er rigtig bange for hvad der sker, hvis nogen opdager hvordan det er hjemme hos hende. Samtidig er hun også rigtig bange for hvad der sker med hende hvis hun ikke fortæller det til nogen.
Jeg synes ikke, at du hverken for din egen eller for hendes skyld, skal blive ved med at gå med hemmeligheden selv.
En mulighed kan være at du fortæller det til en voksen du har tillid til, og får vedkommendes hjælp til at finde ud af hvad der kan gøres for Ida. Du skal ikke som 14årig gå alene med så alvorlig en viden. Måske du kender en voksen som ville kunne tackle det på en god og stille og rolig måde.
En anden mulighed er, at du kan ringe til Børnetelefonen på tlf. 116 111. I Børnetelefonen kan du være 100% anonym og få nogle konkrete råd til, hvad du kan gøre og hvem der evt. kan give hjælp i den kommune hvor du og Ida bor.
Her i BRUS Brevkassen ved vi mest om hvordan det er for børn og unge at bo i en familie hvor der bruges rusmidler, på en måde det ikke er godt for børn og unge at være i. Det kan være alkohol, hash eller andre stoffer. Måske er der nogen i Idas hjem som er påvirkede af rusmidler.
Hvis det er tilfældet, er Ida meget velkommen til at skrive her i Brevkassen eller i BRUS chatten som har åbent hver torsdag mellem 18.00 og 21.00. Se mere på www.ungbrus.dk
Hvis Idas mor er psykisk syg, er hun også velkommen til at skrive. Så kan vi guide hende videre til anden hjælp.
Jeg håber meget at du benytter dig af muligheden for at tale med nogen om Idas situation. Det er ikke at sladre, men at bekymre sig om hvordan din gode veninde har det.
De bedste hilsener fra
Bente
Rådgiver i BRUS