Angst af alkohol

Hej.

Jeg kontaktede gratis psykologhjælp for unge i Aarhus kommune, men de sendte mig videre hertil, da de mente der kunne være kortere ventetid. Jeg skriver for at høre, om i kender til/kan hjælpe på mit problem, eller om jeg skal have fat i en psykolog.

Sagen er den, at jeg i over to år ikke har kunne drikke alkohol, eller gå ind på en bar eller lignende, uden at få angst. (Hver kan jeg kommer i en situation, hvor jeg ved folk drikker/jeg selv skal have en drink, får jeg kvalme, koldsved, ondt i maven osv. Med det samme jeg kommer væk fra situationen (fx tager hjem fra byen), så får jeg det godt igen.

Jeg er 21 år, og startede med at drikke alkohol i en ret ung alder, så jeg har festet og drukket meget før i tiden. Problemet kom fra den ene dag til den anden, og jeg har ikke haft en negativ oplevelse i forbindelse med alkohol, så jeg ved ikke selv hvorfor det er kommet.

Hende jeg snakkede med fra “gratis psykologhjælp”, var dog hurtig til at konkludere, at det måtte have en forbindelse til min far, som er alkoholiker. Jeg får det dog ikke dårligt, når jeg er henne ved min far, og han drikker (jeg har altid boet med ham om min mor, indtil for ca 1 år siden).
Jeg tænker om det her er noget i har set før, eller som i tror i kan hjælpe mig med? Jeg føler ikke jeg har hverken uforløste følelser eller traumaer ift. hans druk, og er derfor i tvivl om i kan hjælpe med mit egentlige problem.

Det er naturligvis ikke det værste i verden, ikke at kunne drikke alkohol, men det er meget hæmmende i forhold til det sociale liv på studiet osv. hvor jeg undgår at tage med. Jeg savner også selv at feste.

-Jeg havde forresten en række måneder, hvor jeg godt kunne drikke og gå i byen, uden at der skete noget – jeg ved dog ikke hvad forskellen var (ca 10 måneder hvor jeg ikke kunne drikke, så 7 måneder hvor det forsvandt og alt var normalt, for derefter at vende tilfældigt tilbage. Har nu ikke drukket/været i byen siden sommer 2017)

Håber i kan hjælpe
Vh

, 21 år
Svar fra rådgiver

Hej med dig 🙂

Mange tak for dit brev. Det er et meget relevant og centralt emne, som du beskriver. Det er, som du beskriver, meget hæmmende og socialt udmattende at føle at man bliver nødt til at undgå sociale situationer, særligt når det slet ikke er det du ønsker. Det siger noget om hvor stort problemet er for dig og jeg tænker derfor det er rigtig godt du har skrevet til os og har lyst til at få hjælp til det.

Det er sådan, at mange af de unge vi møder i BRUS har det svært med alkohol på den ene eller anden måde. Det er forholdsvis normalt at have et kompliceret forhold til alkohol hvis man tidligere har haft alkoholproblemer tæt på livet hos enten far eller mor. Det kan være man selv har svært ved at styre alkohol, det kan være frygten for, om man kan styre alkohol, eller decideret angst for at være i nærheden af alkohol og fulde mennesker, som det du beskriver.

Uanset hvad, så tror vi på, at det kan hjælpe at tale om det og sammen blive klogere på, hvad mon det handler om for lige netop dig? Så mit svar på dit spørgsmål er, Ja jeg tænker at vi kan hjælpe dig med dit problem i BRUS 🙂

Når du pludseligt bliver ramt af ubehag som fx angst eller anden ubehagelig følelse, der opstår ud af det blå, er det måske fordi noget har “trigget” dig. dvs. der er noget der udløser den ubehagelige følelse/angst. Det handler om ubevidste psykologiske faktorer og er helt normalt.  Vi bliver alle sammen “trigget” i forskellige sammenhænge og situationer. Men bliver man påvirket i en sådan grad, at det går ud over ens daglige liv og trivsel i det hele taget, så vil jeg anbefale at få hjælp til at undersøge det nærmere.

Du er meget velkommen til at skrive til vores kontaktmail hvis du har lyst til at starte et samtaleforløb hos os.

Skriv til:  brus@aarhus.dk

Vi vender hurtigt tilbage til dig med en tid til forsamtale.

Jeg håber du kunne bruge mit svar:-)

De bedste hilsner fra Linda

Linda, rådgiver hos BRUS

Se andre indsendte breve

1 af 9
Savnet til min ekskæreste

Hej, jeg skriver ind, fordi jeg den seneste måned har savnet min ekskæreste. Jeg slog op med ham for et halvt år siden, og grunden...

Pige/kvinde, 20 år
Svar fra rådgiver Kære Molly. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er godt at du rækker ud, når noget er svært i dit liv. I vores...
stella, rådgiver hos BRUS
Kæreste dybt afhængig af hash

Kære brevkasse. Min kæreste ryger rigtig meget hash dagligt og ønsker ikke at stoppe. Han ryger over 100 g om måneden og når han køber...

Pige/kvinde, 27 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for din henvendelse i vores Brevkasse. Det er rigtig godt du rækker ud og ikke går selv med dine bekymringer. Du fortæller...
stella, rådgiver hos BRUS
bare nysgerrighed

jeg har et spørgsmål. hvis personen ryger hash regelmæssig hver dag og vil gerne stoppe ,hvor lang tid tager det til at stoppe ,er det...

Dreng/mand, 21 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Du spørger hvor lang tid det tager at stoppe, hvis man ryger hash regelmæssigt, hver dag....
stella, rådgiver hos BRUS
Klar til sex

Hej hvordan ved man man er klar eller kam mærke man er klar til at have sex

Pige/kvinde, 19 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er altid dejligt at opleve, at unge rækker ud efter hjælp og guidning, når der...
stella, rådgiver hos BRUS
Hjælp!

Hej Jeg er en pige på 14 år og min mor og far har taget mig i at have sex med min klassekarmarat som er...

Pige/kvinde, 14 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er godt du rækker ud efter hjælp. BRUS er et tilbud til børn og unge...
stella, rådgiver hos BRUS
Jeg ryger 10 gram om dagen

Hej jeg er 15 år og går i 8 klasse på nova skolen i vejle. Jeg ryger mellem 10-15 gram om dagen. Er det normalt?

Dreng/mand, 15 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er altid godt at række ud når man går med noget der er svært. Du...
stella, rådgiver hos BRUS
Mine forældre ryger indenfor

Jeg tror altså ikke det er sundt for mig fordi min mor puster røg ind i mit ansigt og hun ryger indenfor er det sundt...

Non-binær, 11 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål her i Brevkassen. Det er godt du rækker ud og spørger, i stedet for selv at gå med dine...
stella, rådgiver hos BRUS
hash misbrug

Hej jeg var sammen med en pige ,hun elskede mig og jeg elskede også hende men jeg vidste ik at hun har et hashmisbrug altså...

Dreng/mand, 20 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Det er så godt du rækker ud, og ikke går selv med dine bekymringer. Du fortæller...
stella, rådgiver hos BRUS
Alkohol

Hej jeg har brug for hælp jeg ved ikke om min far er en alkoholiker han er meget ked af det for tiden jeg ser...

Pige/kvinde, 11 år
Svar fra rådgiver Kære dig. Tak for dit spørgsmål i vores Brevkasse. Hvor er det bare godt at du rækker ud og beder om hjælp. Du fortæller, at...
stella, rådgiver hos BRUS