2. Alene
Min så kaldte ’’pap mor’’ bliver så gravid. Ikke at det stopper hende, ret svært at forklare vennerne hvorfor ens ’’pap mor’’ var fuld til byfest når hun var gravid. Men jeg fik en sund og rask lille søster. Jeg var nok den mest stolte store søster i verden da jeg holdte hende for første gang. Jeg vidste fra det øjeblik at jeg ville gøre alt i verden for at passe på hende og beskytte hende mod alt ondt i verden.
Tingene fortsatte derude, hver gang jeg var der, var deres venner der og drak sig fulde med dem, når de så ikke kunne mere, havde jeg som 7 årig ansvaret for to børn. Der var ikke en eneste der gjorder noget, eller mente vi børn havde brug for hjælp. Tingene blev værre, min ’’pap mor’’ smed mig en dag ned ad trappen, fordi jeg ikke kunne lide hendes mad og hun var udspekuleret nok til at ringe til min far og forklare en helt anden historie. Den troede min far på, så jeg begyndte at holde tingene for mig selv. Jeg fortalte hverken min mor eller min familie hvor slemt det var. De vidste nok godt hvor slemt det var, men det var nok nemmere at lukke øjnene. Men jeg tog mig af mine søskende, fortalte dem historier om at en dag når jeg blev voksen ville jeg komme og hente dem, tage dem væk fra det hele og så skulle vi bo i et stort hus sammen, bare os tre. Jeg var ti på det tidspunkt.
Lykke 8 år.
Dagbog 2003
Jeg er blevet storesøster. Det er jeg fordi jeg har fået en lillesøster og hun hedder Celine og hun er bare lille bitte. Mor siger at vi ligner hinanden rigtigt meget, at jeg også så sådan ud der jeg var en lille bitte baby. Det gør mig glad når min mor siger det, for så har jeg godt nok været nuttet. Jeg har også skiftet ble på min helt egen lillesøster. Det var jeg altså bare rigtig god til, det sagde min far nemlig til mig, at jeg var. Han sagde faktisk at jeg var endnu bedre til det, end han var. Er det ikke vildt? Men jeg sagde også til ham at jeg jo havde prøvet det på min lille kusine. Jeg bliver bare så glad inde i maven, når far siger at jeg er god til det, for så smiler han helt.
Far havde lovet os at vi skulle i legoland i dag. Men så kom Kasper forbi. Far, Kasper og Charlotte fik øl og vin, så jeg vidste godt vi ikke kom i legoland alligevel. Simon blev rigtig ked af det, der jeg sagde det til ham. Han havde bare sådan glædet sig. Det havde jeg faktisk også.. Men jeg lavede en forhindringsbane til os, så sagde jeg til ham at vi bare skulle lade som om vi var i legoland. Det blev Simon glad for. Jeg hader når Far for gæster. Han gider slet ikke hører på det jeg gerne vil sige til ham. Jeg tror ikke far gider have mig på besøg. Jeg kan også godt være træls, det ved jeg godt.
Charlotte kan ikke lide mig mere, siden Celine er blevet født. Jeg må ikke side ved siden af far mere og jeg må heller lege slåskamp med ham mere, for så bliver Charlotte sur og siger han skal tage sig af sin datter. Jeg tror måske ikke Charlotte ved, at jeg også er fars datter. Måske skal jeg fortælle det til hende og så kan det være jeg må være sammen med far igen. Jeg kan ikke så godt lide at være her mere. Jeg får ondt i maven, når de drikker vin og øl, for nogen gange hører de ikke Celine om natten når hun græder og så må jeg op og trøste hende og så vågner Charlotte nogen gange og bliver sur og siger jeg har vækket hende.
Charlotte blev meget meget vred på mig i går. Hun ved godt jeg ikke kan lide grønsager i min lasagne, hun må have glemt det, det gør hun nogen gange når hun drikker vin. Jeg sagde til hende at jeg ikke brøds mig om maden. Det blev hun meget sur over, så jeg skulle op på værelset. Jeg gik derop, men så blev hun også sur over det, så skubbede hun mig ned af trappen. Det gjorde rigtig ondt. Jeg sagde det til far i dag.. Men han sagde at jeg løj og at jeg skulle skamme mig. Jeg lyver ikke, for det har mor sagt man ikke må.