Jul og nytår er en glædens tid – eller er det?
Jul og nytår er for mange en glædens tid, fyldt med hygge og samvær med sin familie. Ofte er det i denne tid, der bliver skruet op for hyggen, men hos nogle betyder det også at der bliver skruet op for drikkeriet.
Når rollerne bliver byttet om.
Jeg er vokset op med en far, der drikker og en mor, der ikke altid vidste, hvordan hun skulle gribe det an. Når der opstod situationer derhjemme, har jeg ofte skulle påtage mig voksenrollen, og jeg var i konstant alarmberedskab, hvis der nu skulle opstå en situation.
Hvad tænker andre?
Èn ting er at være derhjemme, når der opstår problemer, men julen kan også betyde, at der er julefrokoster eller andre sammenkomster i kalenderen. Jeg føler ikke skam over, at jeg er vokset op i den familie, jeg er, men jeg har ofte følt pinlighed over min fars opførsel eller drikkeri, når vi er blandt andre.
Jeg kan jo ikke vide mig sikker på, at folk omkring mig, er indforstået med hans drikkeri. Og hvis de er, hvad tænker de så om mig? Tænker de mindre om mig, fordi jeg er barn af en, der drikker? Eller synes de, han er en byrde i selskabet?
Kompromis og tilpasning.
For mig betyder jul selvfølgelig også hygge, men jeg har lært at gå på kompromis med hyggen og tilpasse mig min fars drikkeri eller svingende humør. En aften som juleaften kan virke opstillet, fordi vi på en normal hverdag ikke samles om bordet for at spise sammen og opføre os som en normal familie.
Og den følelse alene kan virke helt vildt overvældende for et barn.
Dårlig samvittighed.
Når man bliver ældre kan det også være, at man vil tilbringe nytår med sine venner frem for familien. Det kan måske betyde, at man ikke kan nyde aftenen fuldt ud, fordi man tænker på, hvad der foregår derhjemme. For mig har det betydet, at jeg føler skyld over, at min mor måske skal tilbringe den derhjemme uden mig, alene med min far. Eller skyld over, at hun selv skal finde ud af, hvad hun vil den aften.
Det skal aldrig være et barns ansvar.
Det kan være svært at sige til sig selv, men det er ikke og bliver aldrig et barns job at bekymre sig om, hvad andre tænker om deres forældre. Det er ikke et barns job at tage ansvar for sine forældres drikkeri eller problemer. Og det er ikke et barns job at bekymre sig om, hvornår de igen skal i kamp mod drikkeriet, eller hvad der ellers følger med.
Anonym, 20 år
