Som barn af en alkoholiker bliver ens liv ofte præget ekstra af udfordringer. Jeg har selv haft mange problemer med at stole på andre, problemer med at mærke mine egne følelser og haft problemer med at binde mig til andre. Det sidste kommer fra frygten om at miste. Hvis man ikke lukker folk ind, mister man dem ikke.
Jeg har brugt meget tid på at se alle de negative sider jeg har, og jeg har brugt meget tid på at bebrejde min far, for de ting hans misbrug har gjort ved min personlighed.
Hvis jeg får den mindste følelse af, at mine venner/kæreste/familiemedlemmer ikke gider mig, er på vej væk fra mig eller andet, vælger jeg som regel selv at skubbe dem væk inden de får chancen. Det er et problem jeg i mange år har arbejdet mod.
Igennem mine forløb først hos TUBA og senere hos BRUS, har jeg lært at arbejde med mine problemer. Sandheden er at alle mennesker, har nogle negative sider, man skal bare lære at acceptere dem, arbejde med dem og bruge dem på en positiv måde.
Jeg var først et halvt år hos TUBA, hvor jeg for alvor lærte at mærke mine egne følelser, og aldrig har jeg grædt så meget. Det væltede ud og ville ingen ende tage. Det var først der det for alvor gik op for meget, hvor svært jeg havde det indeni og det var først der det gik op for mig hvor meget jeg havde brug for hjælp.
Efter at have åbnet op, ramte jeg en voldsom depression. Alting ramlede og alle problemerne væltede ind over hovedet på mig.
Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt var, at jeg ville komme ud på den anden side stærkere end før.
Da jeg nogle år efter mistede min far til alkoholen, startede jeg hos BRUS.
Først i et individuelt forløb og efterfølgende i et gruppeforløb.
Og jeg vil uden overdrivelse sige, at det er det absolut bedste jeg har gjort for mig selv.
Selvom min fars misbrug har skadet mig, og jeg har mistet min far dertil, så har jeg lært at se hvor mange positive egenskaber jeg har taget med derfra.
Jeg er kommet i kontakt med mine egne følelser, og har lært at arbejde med mig selv på en helt ny måde.
Vigtigst af alt har jeg mødt andre der har mange af de samme problemer som jeg.
Min fars tid er ovre, men problemerne fra hans misbrug vil følge med mig, og det er derfor alt afgørende for mig, at jeg nu har lært at håndtere dem.
Jeg har fundet nogen der kender til samme problematikker, samme følelser og vi kan genkende meget af vores fortid i hinandens.
Jeg kan se alle deres positive sider, og det har hjulpet mig til også at se mine egne.
Jeg er stadig i gang med at slutte fred med min historie, og lære at acceptere, at jeg er barn af en alkoholiker. Jeg har valgt, at det ikke skal være med til at definere hvem jeg er men, at det er den del af det jeg har med mig.
Det er en lang kamp, men det er det hele værd.
