Malou, 9 år.
Det er svært at have en far der er misbruger.
Jeg følte mig alene og som det eneste barn i hele verden, der havde en far som min.
Jeg blev tit ked af det når jeg var til fødselsdag eller andre arrangementer, hvor de andre børn havde deres far med. Det var også svært når mine venner fortalte om deres weekend og hvad de havde lavet sammen med deres far. Eller når andre nævnte ordet ”far” og når jeg så en trist film . Så blev jeg bare endnu mere trist. De første år kunne jeg ikke engang tænke på ham uden at begynde at græde. Der var ingen der forstod mig helt. Selvom der var flere voksne der fortalte at der er mange børn som mig, kunne jeg ikke tro på det. For hvor var de? Jeg kendte kun mig selv.
I mit forløb i BRUS har jeg fundet ud af at der er mange børn som mig. Jeg er ikke alene. Alle har noget de kæmper med.
KH Malou
