10. Gør far stolt
Det var omkring den tid, jeg blev besat af at få min fars anerkendelse. Jeg begyndte at acceptere, at tingene var som de var og jeg begyndte at se alkoholen som en naturlig del af de voksne mennesker. Jeg begyndte samtidigt at få det svært socialt, da jeg følte mine veninders problemer, var småting og mine veninder syntes mine problemer var for store. Så jeg begyndte igen at skjule hvad der foregik hjemme ved min far. Jeg vidste ikke længere hvem jeg kunne snakke med det om. Mine forældre har altid haft et godt forhold, hvilket også gjorde det svært for mig at betro mig til min mor, med det der foregik ude ved min far, når jeg var der på weekend. Hun forsvarede ham tit, når han ikke mødte op. Jeg følte mig ofte frustreret over det, da jeg følte ingen forstod hvad jeg gik igennem, for det var som om, at det aldrig var fars skyld. Mine kæreste forhold gik også skidt, jeg havde virkelig svært ved at håndtere, hvis jeg følte at mine kærester havde ”svigtet” mig. Jeg var også konstant sygeligt jaloux og troede jeg aldrig var nok for mine kærester.
Jeg startede på social og sundhedsskolen efter efterskolen. Min far sagde det var spild af tid, at tage en uddannelse, man skulle hellere tjene nogle penge. En uge efter han havde sagt det, stoppede jeg på social og sundhedsskolen og fik et job i Fakta som 16-årig.
Jeg havde håbet at det ville få ham til at sige han var stolt af mig, men det gjorde han aldrig. Jeg hørte fra mange af hans venner at han var stolt af, jeg tjente mine egne penge og hvor dygtig jeg var til mit arbejde. Det var bare ikke nok for mig, jeg havde brug for at hører ham sige det. Det eneste jeg ønskede var at blive set, hørt og anerkendt af min far. Var det for meget at forlange?
Jeg kan huske hvor splittede jeg følte mig i den tid. Min far var både min største fjende og min største kærlighed. Hele min verden handlede jo om at blive accepteret af ham, samtidig følte jeg et stort had til ham, når min lille bror ringede og sagde de var fulde og trælse. Jeg begyndte at komme mere og mere derude, både for at holde øje med dem og for at blive en del familien. Jeg har nemlig, siden jeg var en lille pige, følt at jeg aldrig rigtig var en del af min fars liv. Jeg følte at jeg sad på sidelinjen og så på deres lille familie. Min pap mor, gjorde også meget ud af at fortælle mig, at jeg jo var afkom af min fars fortid.
Jeg gik meget op i mit arbejde og min chef blev hurtig glad for mig. Jeg følte mig tilpas på min arbejdsplads. Det var som om at jeg bedre kunne snakke med voksne mennesker, end med folk på min egen alder. Det gik godt i den tid. Jeg var glad for min arbejdsplads og min chef. Jeg fik mere og mere ansvar i butikken og det var jeg stolt af. På min arbejdsplads følte jeg mig virkelig værdsat og jeg fik mere selvtillid af den ros og anerkendelse min chef gav mig.
Lykke 16 år.
Dagbog 2012
Jeg har lige haft min første arbejdsdag i dag. Shiiit, det var hårdt! Det var også lidt pinligt, for jeg begyndte at græde. Der var en pige, som jeg havde spurgt om ville have bonnen, hun sagde nej, og ombestemte sig så efter jeg havde smidt den ud. Også sagde jeg at nu kunne hun altså ikke få den. Så blev hun skide sur. Så blev jeg ked af det. Men de er rigtig søde dernede. Jeg kan ikke vente med at fortælle far at jeg er begyndt at arbejde!!!!
