Vores snak i sidste uge:

I sidste uge snakkede vi om det at tage det første skridt, når man gerne vil fortælle noget som kan være svært at snakke om. Det er situationer hvor man skal finde ud af hvordan man skal agere, så man beskytter sig selv. Vi snakkede også i den forbindelse om at sætte grænser, med fokus på en selv. Så man ikke føler at man kommer til at dele for meget af sin historie på en gang. Det kan være rigtig svært at have plads til både at ville dele hvad man har på hjertet hvis der er meget i ens rygsæk, samtidig med at man også gerne vil støtte sine venner i hvad de går og bærer rundt på. Det gælder sådan set også i ens relation til sine forældre.

Hvordan sætter man grænser overfor sine forældre, når de gør det godt?

Et eksempel kan være hvis de er i bedring ift. deres misbrug. Det er en rigtig dejlig ting, og man vil rigtig gerne støtte dem. Men der kan være nogle ting som stadig kan være svære for en at agere i, og det er en god situation som illustrerer det med at huske at sætte grænser overfor en selv, og beskytte sig selv. Det kan være at man stadig bliver sat i nogle situationer som ikke er rare, men som man føler er nødvendige for at vise støtten sine forældre. Jeg kan i hvert fald huske, da jeg skulle på weekend skiftevis hos min mor og far som var begge var i bedring for deres misbrug, at jeg stadig kunne have ondt i maven ugen op til weekenden, fordi hvad nu hvis noget gik galt. Men der følte jeg et pres, at nu var de jo i bedring og så skulle jeg selvfølgelig hjem på weekend for at de også kunne have samvær med deres datter. Men det kan være rigtig svært at sige fra overfor eksempelvis sine forældre eller sine venner, fordi man jo stoler på det og man tror inderst inde på at de ikke vil gøre en ondt. Alligevel kan det ske at de bryder ens tillid, og hvad gør man så?

Hvordan kan du sige fra på den gode måde:

Det snakkede vi også om i sidste chat, og her kom der flere gode inputs. En ting kan være, at man tager en rigtig god snak med personen. Hvor man får udtrykket sine følelser og fortæller, hvordan man selv har det med situationen. Hvis det eksempelvis er samvær med ens forældre, kan man udtrykke, at man er stolt af dem og gerne vil støtte dem i deres bedring, men at man samtidig er nødt til at passe på sig selv, så man kan blive ved med at støtte dem. Et andet eksempel relaterer sig til hvis ens ven eller veninde har overtrådt ens grænser og brudt ens tillid. Her er det vigtigt at fortælle, at man sætter pris på deres venskab, men det gør en ked af det, når de bryder ens grænser og tillid. Det er aldrig til at vide, hvilke reaktioner man møder, og det kan være en rigtig grænseoverskridende proces, som man skal lære. Men det kan lade sig gøre, det kræver bare øvelse.

Hvordan øver jeg mig?

Det er en rigtig god hjælp ift. at lære sig selv at tage det første skridt når man gerne vil dele noget, som man synes er svært at snakke om. Eksempelvis hvis man konfronterer en person, som har overskredet ens grænser.

Et skridt på vejen kan være at lave følgende øvelse:

Du skal forestille dig at du skal tale med en som du er tryg ved – en som du ved er værd at stole på. Det første du skal skrive ned er:

1) Den ting som du gerne vil indlede med. Altså starter du med en lille eller stor ting?
2) Den anden ting er hvordan du ønsker at personen skal reagere.
3) Den tredje ting er hvordan du har det bagefter. Det kan både være bagefter du har fortalt det til personen (i din fantasi) eller det kan være hvordan du har det bagefter du har lavet øvelsen. Det vælger du helt selv.

 

Det er vigtigt at understrege at øvelsen ikke er en lektie, så I skal kun lave den hvis I synes I har tid og overskud.

 

Vil du være med i det digitale BRUS fællesskab?

Hver torsdag kl.20-21.30 kan du chatte med andre unge om det der fylder. Der deltager altid en rådgiver og en ungementor fra ungepanelet. Det er også ungementoren der skriver blogindlægget. Det er gratis at være med, og du kan være anonym.

Opret en bruger og se gruppen her

 

 

Skrevet af Stafetblogger

Blog Stafetten er BRUS's blog, hvor unge skiftes til at skrive ind om deres liv i familier med rusmidler.