4. Oprørsk
Da jeg gik i 4. klasse, var min skole nød til at lukke, pga. for lidt elever. Jeg boede i en lille by, og der var simpelhent ikke nok børn tilmeldt til skolen, da mange familier rykkede til de større byer. Så fra at gå i en klasse med 9 elever, kom jeg på en skole, hvor det var normalt med 30 elever i klassen. Jeg havde det i forvejen svært socialt, så at komme i en klasse med over det dobbelte af hvad jeg var vant til, var hårdt for mig og jeg endte ret hurtig som en outsider, det sad alene i firkanterne.
Det ændrede sig dog hurtigt, da jeg fik min første G-Star trøje. Fra at være ude i kulden, ville de poplærer piger mig pludselig. Jeg kom i min ’’oprørske’’ periode, som min mor kaldte den. Jeg havde indtil nu, altid været en outsider blandt mine klassekammerater, altid været hende den stille og artige pige. Det ændrede sig drastisk, da jeg begyndte at gå med to piger, der gik to klasser over mig. For første gang, havde jeg nogle venner og jeg var villig til at gøre alt for at det forblev sådan. Problemet med disse to piger var bare, at for at kunne være venner med dem, måtte jeg stjæle med dem. Sådan var reglen, så det gjorde jeg. Det var os sammen med dem jeg røg og drak mig fuld for første gang. Det er ikke noget jeg er stolt af, men jeg prøvede virkelig at udfylde det hul jeg følte jeg havde inden i mig. Det var første gang jeg følte mig en del af noget.
Jeg begyndte også at blive mere fjendtlig ude ved min far, hvilket kom som en stor overraskelse for ham. Jeg fandt mig ikke længere i Charlottes måde at behandle mig på og jeg sagde fra over for dem begge to. Det resulterede i mange skænderier og der begyndte at gå længere og længere tid, imellem jeg kom derud. På meget kort tid, begyndte hele min verden kun at handle om mit venskab til de her to piger, men det gik selvfølgelig galt.
En af pigerne og jeg, var taget i Herning centeret. Vi havde stjålet tøj for 8.000 kr. og blev selvfølgelig taget i det. Vi kom ind på politistationen og jeg var ude af mig selv. De ringede efter min mor og jeg blev afhørt. Min mor var SÅ skuffet, jeg glemmer aldrig hendes ansigtsudtryk. Jeg blev forbudt at se de to piger igen. Min mor og jeg, har snakket meget om det siden hen, for da hun forbød mig at se dem, sagde hun, at hun kunne for første gang se noget had i mig, hun aldrig havde set før. Jeg blev rasende. Jeg HADEDE hende for det. I dag kan jeg selvfølgelig godt se at det var dårligt selskab for mig, men den gang følte jeg bare at hun ville have jeg skulle være ensom hele mit liv.
Lykke 11 år
Dagbog 2006
JEG HADER MIN MOR!! HUN FORSTÅR SLET INGENTING!! Det er det ingen der gør! Jeg er så vred! Jeg ved sku da godt jeg fuckede op, men betyder det at jeg skal være ulykkelig resten af mit liv, eller hvad?! ÅÅH! JEG HADER DENNE VERDEN!!
Jeg ville ønske jeg ikke havde det her lorte liv! Jeg behøver ikke nogen til at fortælle mig hvad jeg skal gøre, jeg kan sagtens klare mig selv! Mor aner slet ikke hvad hun har gjort! Frida og Sofie er rasende på mig! De skriver jeg ligner et lig og jeg burde ligge mig ned og dø!! Jeg kan aldrig tage i skole igen!
Jeg hader mit liv! Måske har de ret… måske skulle jeg bare ligge mig ned og dø… alt er bedre end det her. Så er jeg i det mindste væk fra alt. Måske er det rart at dø, det kan være jeg møder min mormor i himlen… Det jo ikke ligefrem fordi der er nogen der kommer til at savne mig.
Jeg er træt af at prøve… alle hader mig jo…
