Skolen var mit fri-rum.

”Det plejede jo egentlig at gå meget godt – henne i skolen… og til svømning og gymnastik. Min mave nåede lige at få en lille bid af en lykkefølelse når jeg var afsted. Jeg trækker vejret langt ned i maven og tænker ”det skal nok gå” og smiler lidt til mig selv. Jeg skal hjem og kramme min bamse og så kan jeg klare fars humør lidt igen”.

Sådan tænkte jeg da jeg var 14 år og var midt i 8. klasse, hvor min far drak rigtig meget og havde svært ved at styre sit temperament. Min skole var mit frirum. Jeg fik opbygget en rigtig god relation til to af mine lærere, og jeg følte en tryghed i dem. Jeg fik også et tættere forhold til nogle veninder og jeg betragtede dem faktisk som familie, og jeg regnede meget med dem og deres tillid.

Det kan være, du også havde det sådan før den første nedlukning i marts? I hvert fald kan jeg sagtens forestille mig, at alt kan virke håbløst, utrygt og skabe angst i kroppen – for du får ikke en pause fra den krig, du står i derhjemme. Hvordan finder man nogle overlevelsesstrategier, når de strategier, du plejede at bruge, ikke længere kan bruges?

Hvad så nu? Hvordan kan du passe på dig selv, hvis dit frirum er væk?

Jeg vil prøve at beskrive nogle metoder, der måske kan lindre det stress, du står i, ud fra hvad jeg selv har forsøgt at gøre for at hjælpe mig selv.

  • Ring eller skriv til en voksen, du er tryg ved

Vi har heldigvis rigtig gode muligheder for at kommunikere virtuelt, og det vil jeg invitere dig til at benytte dig af. Måske kan det give lidt mere håb og lys i dagligdagen. Skriv en mail eller ring til din lærer, kontaktperson, terapeut, eller bare en voksen, som du er tryg ved. Det kunne også være din moster/faster eller måske en nabo, du kender godt? Fortæl, hvordan det er at være så meget derhjemme, hvad der gør dig bange. Spørg evt., om de kan hjælpe dig med, hvordan du kan passe på dig selv. Det kan i sig selv være lindrende ’bare’ at tale med en, der gerne vil lytte på dig.

  • Ring til børnetelefonen eller anden anonym rådgivning

Hvis ikke du føler dig tryg ved at tale med en voksen i din omgangskreds, så kan du altid ringe til børnetelefonen, som er helt anonymt. Der sidder nogle rigtig søde mennesker klar til at lytte på, hvis man har det svært – intet er for stort eller småt. Det kan nogle gange være rart at tale med én, der ikke kender sine egne forældre. Så behøver man ikke tage dem i forsvar, men man kan fortælle om episoder man oplever uden at skulle bekymre sig om, at ens forældre får det at vide. Det syntes jeg var meget betryggende, da jeg ringede til dem, da jeg var yngre.

  • Skriv dine tanker og følelser ned i en dagbog

Jeg overlevede utrygheden i min fars hus ved at ’fortælle’ min dagbog alt, jeg var ked af det. Alt det jeg savnede og al den afmagt, jeg oplevede i ikke at kunne ændre situationen uanset hvor meget, jeg prøvede. Al den skam han pålagde mig, og hvor besværlig han fik mig til at føle… – Så havde jeg i hvert fald en smule nemmere ved at bevare en overbevisning om, at det ikke var mig der var forkert. Det slog i hvert fald min tvivl ihjel i nogen tid. Det hjalp at få de ødelæggende tanker om mig selv ud af hovedet, så jeg fik lidt fornyet energi og tro på livet.

  • Gå en tur og mød en veninde eller ven

Hvis du har en god ven, du er tryg ved, kan du spørge, om I kan gå en tur. Om du er tryg ved at tale om det, der sker derhjemme eller ej, så kan det trods alt give lidt fornyet energi og måske lidt mere tro på dig selv ved at være sammen med gode venner. Jeg havde veninder, der ikke vidste hvad der foregik hjemme hos mig, men jeg blev altid så glad af at være sammen med dem. Det gav mig altid følelsen af, at jeg kunne lidt mere end jeg selv troede, og at alt håb ikke var ude. Du kan måske komme til at opleve, at du er mere værd end du tror, fordi din ven eller veninde viser, at hun holder af dig og vil være sammen med dig.

  • Giv dig selv et kram, når det bliver for meget

Jeg forsøgte at trøste mig selv, når jeg græd mig selv i søvn om aftenen. Så gav jeg min bamse og mig selv et kram og følte mig som en storesøster for den. Jeg valgte altså at regne med nogle andre end min far, som jeg ikke fik kærlighed fra. Selvom min bamse er en ’død ting’, så gav jeg den kærlighed. Jeg fandt altså ud af, at der var noget, jeg havde indflydelse på, og jeg slap min higen efter min fars kærlighed i lidt tid. Det hjalp mig i hvert fald igennem de sværeste højtider – jul og nytår. Det lyder måske flippet, men i sidste ende lindrede det faktisk min ensomhed når det var værst.

Jeg tror på dig!

Jeg kan godt forstå, det kan være svært at begynde at lave nye strategier endnu engang. Vi er alle forskellige, men måske nogle af mine strategier kunne hjælpe dig. Jeg tror på dig, og husk dig selv på, at der er lys forenden af tunnelen – også selvom det måske ikke står så klart lige nu.

 

 

Skrevet af Stafetblogger

Blog Stafetten er BRUS's blog, hvor unge skiftes til at skrive ind om deres liv i familier med rusmidler.