Sidste uges gruppechat – fællesskaber:

I sidste uge snakkede vi om fællesskaber, og flere af jer kunne genkende at være del af en eller anden form for fællesskab. Det at være med i et fællesskab, indebærer ofte forskellige normer, altså uskrevne regler, såsom at passe på hinanden og være gode mod hinanden. Når man er med i et fællesskab, er disse uskrevne regler gensidige. Det betyder, at de gælder for alle. Men det kan nogle gange føles som om, at ikke alle i fællesskabet overholder disse regler, og så er det, at man kan ende med at føle sig tilsidesat og trådt på.

Når børn dækker over forældrenes regelbrud:

Når man kommer fra en familie med misbrugsproblemer, kan man muligvis genkende et fællesskab, hvor ikke alle overholder reglerne. Måske kan mange af jer genkende, at ens forældre eksempelvis ikke holder, hvad de lover, og man derfor dækker over deres tillidsbrud med undskyldninger som: ” Mor havde det også skidt” eller ”Far har også travlt, han har brug for en fridag.” Dette kan både være for at beskytte sig selv og sin skuffelse, men samtidig kan det også være for at beskytte ens forældres rolle/roller i fællesskabet. Man ønsker ikke at fællesskabet bryder, men der kan i sidste ende ske så mange tillidsbrud, at man giver op.

Jeg løj af kærlighed:

Noget jeg kan huske fra min barndom er, hvordan jeg ofte skulle dække over min mor, når hun eksempelvis ikke dukkede op til forskellige skolearrangementer, eller møder i fodboldklubben eller lignende. Jeg fandt altid på undskyldninger, fordi man vil jo gerne beskytte sine forældre. Men det gjorde ikke noget godt for mig, at jeg blev nødt til at lyve. Jeg fik dårlig samvittighed, og jeg følte ikke, at jeg var mig selv overfor dem omkring mig. Men jeg vidste hvor ked af det min mor ville blive, hvis jeg fortalte sandheden, så jeg valgte ikke at sige noget. Da jeg valgte at dække over min mor, var det af ren kærlighed, og det er også meget naturligt, at man vil beskytte dem omkring en. Men jeg valgte at sætte hendes følelser før mine egne.

Andres behov før mine egne behov som strategi:

Det at sætte andres behov før sine egne, lærte jeg i en meget tidlig alder. Det var en af mine overlevelsesstrategier og det har fulgt mig i mit voksne liv. Det er selvfølgelig vigtigt, i nogen grad, at kunne sætte andres behov før sine egne. Men det er ikke en fordel, hvis man ofrer sine grænser for at beskytte andre. Da man ofte i disse tilfælde ender med at have det dårligt over andre folks handlinger. Man kan ende med at tage andres følelser på sig, og dermed tilsidesætte sig selv, hvilket ikke er fair – og kan blive rigtig hårdt.  Måske du selv har oplevet at tage andres følelser på sig? Er det et mønster du kan genkende?

Alt dette skal vi snakke om i denne ugens gruppechat. Vi skrives ved.

Vil du være med i det digitale BRUS fællesskab?

Hver torsdag kl.20-21.30 kan du chatte med andre unge om det, der fylder. Der deltager altid en rådgiver og en ungementor fra ungepanelet. Det er også ungementoren, der skriver blogindlægget. Det er gratis at være med, og du kan være anonym.

Opret en bruger og se gruppen her

 

 

Skrevet af Stafetblogger

Blog Stafetten er BRUS's blog, hvor unge skiftes til at skrive ind om deres liv i familier med rusmidler.