Sidste uges chat.
I sidste uge snakkede vi om at sætte andres behov før sine egne, og hvor svært det kan være, når man gerne vil hjælpe andre, som sine forældre og venner. Men når man erkender, at man har brug for hjælp og på den måde sætter sine egne behov først, er det næste skridt at række ud efter hjælp. Det snakkede vi også om i sidste uge, og hvordan det er, når man når dertil, hvor man er blevet klar til at række ud efter hjælp. Det er mega stærkt når man når til det punkt, men det er også vigtigt at huske på, at man gør det i hvert sit tempo. Så man er ikke svag, hvis ikke man rækker ud efter hjælp med det samme, fordi det kan være rigtig svært af forskellige grunde.
Når man er vant til at klare sig selv.
En af grundene kan være at man ikke har været vant til at folk udviser bekymringer om en. Det kan være svært at række ud, hvis man altid har været vant til at klare sig selv. Det kan have den påvirkning, at man ikke tænker, at andre gider at hjælpe en, fordi man er vant til at alle bare klare sig selv. Men sådan er det heldigvis ikke, især ikke når man er barn/ung. Der føler de voksne et ekstra ansvar og der er altid hjælp at hente.
Kontroltab.
En anden grund til at det kan være svært at række ud efter hjælp er, hvis man altid har været vant til at være den der har styr på tingene. Hvis man har været vant til at være den lille forældre i hjemmet, kan man pludseligt føle et stort kontroltab. Det kan være svært at overskue at miste den kontrol, og man kan måske blive helt druknet i den uvished som kan møde en, når man tænker på at række ud efter hjælp.
Være sårbar og åbne sig op for andre.
En tredje grund kunne være at det er svært at åbne op overfor andre. Det har vi også snakket om i tidligere gruppechats, og det relaterer sig til de to andre grunde. En ting er at man er vant til at skulle klare alting selv, og at man er vant til at skulle have kontrol, men samtidig kan det også være svært at skulle dele bekymringer og række ud efter hjælp, da man kan føle at man giver op. Det at modtage bekymringer fra andre kan måske føles som et nederlag og gøre at man lukker endnu mere ned. Men at nogen bekymrer sig for en, er ikke noget dårligt. Det er et tegn på omsorg og når folk viser denne omsorg, er det også et tegn på at man kan åbne op og række ud efter hjælpen. Det er ikke ens betydning med at folk skal vise bekymring, før man rækker ud efter hjælp, men det er vigtigt at man i hvert fald ikke lukker ned, fordi man er bange for at bekymre folk med sine problemer.
Hvilken barrier kender du?
Måske I kan genkende en eller flere af ovenstående grunde til, at det kan være svært at række ud efter hjælp? Måske I kan komme i tanke om situationer, hvor nogle af disse grunde har været en barriere for jer, i forhold til at spørge om hjælp?
Jeg ser som altid frem til at chatte med jer.
De bedste hilsner,
Maja
Vil du være med i det digitale BRUS fællesskab?
Hver torsdag kl.20-21.30 kan du chatte med andre unge om det, der fylder. Der deltager altid en rådgiver og en ungementor fra ungepanelet. Det er også ungementoren, der skriver blogindlægget. Det er gratis at være med, og du kan være anonym.
Opret en bruger og se gruppen her
