Min far har været alkoholiker hele mit liv. Han drikker ikke hjemme men sidder til gengæld på det lokale værtshus efter arbejde i tide og utide. Hele min barndom har været præget af, at jeg aldrig vidste, om jeg kom hjem til en glad og ædru far, som havde handlet ind til aftensmad, eller om jeg kom hjem til en far, som lugtede af værtshus og øl og havde drukket – eller om jeg kom hjem til et tomt hus, fordi min far havde valgt at blive på værtshuset resten af aftenen. Min mor gik fra min far, da jeg var 16 i starten af 1.g, og jeg har ikke haft særlig meget kontakt til ham sidenhen. Den kontakt, som vi har, er, når han ringer til mig cirka en gang om måneden og lader som om, at alt er godt – jeg føler ikke, at han er interesseret i mig, men at han egentlig bare ringer af pligt, fordi det gør man jo, hvis man har et ”normalt” far-datter-forhold.
I dag er det fars dag. Det har været en særlig underlig dag for mig de sidste 10 år. Fars dag handler om at sætte ekstra meget pris på sin far og fejre og hylde ham på den ene eller anden måde. Jeg har ikke lyst til at hylde eller fejre min far. Jeg har ikke lyst til at fejre, at min far var en god far på deltid i min barndom. Det giver et stik i mit hjerte, når jeg ser hvor gode, nære og ægte relationer, som mine veninder har til deres fædre, eller når fædre går gennem ild og vand for deres døtre i film og serier. Det, som gør allermest ondt, er, når jeg bliver mindet om, at det har jeg ikke. Bag mit smil og facade er der en knust pige, som er i stor sorg over, at hun ikke er vigtigere end en øl i hendes fars øjne – groft sagt. Jeg er dybt misundelig over, at jeg aldrig fik den far, som jeg burde og fortjente – for alle fortjener at have en god og tilstedeværende far.
Så i dag er ekstra hård, når alle poster billeder på sociale medier og erklærer deres kærlighed til deres fædre. Jeg har lært mig selv, at det er okay at være ked af det. I dag er det okay at trække sig tilbage i min boble, være alene, spise et ekstra stykke chokolade og høre stille musik. Heldigvis minder jeg også mig selv om, at jeg har så mange andre gode ting og værdier i min hverdag. Jeg elsker min mor over alt på jorden, jeg har dejlige venner, som altid er der for mig på dage som denne, og jeg elsker mit studie. Det er okay at have mindre gode dage, og det er okay at trække sig. I dag er en træls dag, men jeg er sikker på, at i morgen allerede er meget bedre. Jeg har ikke lyst til at hylde eller fejre min far – og det er helt okay.
