Hvordan alkohol påvirker kroppen – fysisk og psykisk

Sværhedsgraden af disse afhænger af mængden af alkohol og over hvor lang en periode den indtages. Alkohol skader ses typisk ved omfattende og længerevarende forbrug, men kan også forekomme ved selv mindre og kortvarigt forbrug.

I denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan alkohol påvirker kroppen, og hvilke følgesygdomme alkoholisme kan føre til.

Hvorfor er alkohol farligt?

Helt grundlæggende kan man sige, at alkohol er farligt, fordi leveren nedbryder alkoholen til acetaldehyd, som er et giftstof, som bl.a. påvirker hjernen og centralnervesystemet. Det kan føre til flere negative følgevirkninger, såsom nedsat koncentration, balanceproblemer, impulsivitet og nedsat dømmekraft. Hvis man indtager meget på én gang, kan det også føre til forgiftning.

Langvarigt og/eller stort forbrug kan føre til påvirkning af kroppens øvrige organer, som fx leveren og hjertet, og kan give alvorlige følgesygdomme og langtidsvirkninger.

Risikoen, der er forbundet med alkoholindtag, afhænger i høj grad af mængden, hyppigheden og individuelle forhold, som fx generel helbredstilstand. I Danmark har alkohol en lang tradition og indgår ofte i sociale sammenhænge. Her er det vigtigt at huske, at alkohol altid indebærer en vis risiko for helbredet, selv i mindre mængder, og bør indtages med omtanke.

I de næste afsnit vil vi dykke nærmere ned i, hvordan alkohol helt konkret påvirker kroppen på både kort og langt sigt. Vi begynder med den fysiske påvirkning af kroppen og ser efterfølgende nærmere på den psykiske og mentale påvirkning.

Hvordan alkohol påvirker kroppen på den korte bane

Alvorlige alkohol skader er typisk først noget, der opstår efter længerevarende og stort forbrug. Men selv indtag af alkohol en enkelt aften kan påvirke kroppen negativt. Mange oplever eksempelvis dårlig mave efter druk. Det skyldes, at alkohol irriterer maveslimhinden, hvilket kan give mavepine, kvalme og halsbrand.

Alkohol kan også føre til en midlertidig udvidelse af blodkarrene, hvilket kan ses i form af rødme i ansigtet. Puls og blodtryk stiger desuden ved indtag af alkohol.

Endelig virker alkohol vanddrivende, hvilket betyder, at kroppen mister væske samt vigtige salte og mineraler. Det kan føre til dehydrering og træthed dagen efter. Derfor er det vigtigt, når man indtager alkohol, også at drikke anden væske.

Hvor lang tid er alkohol i kroppen?

Det varierer fra person til person, hvor hurtigt man forbrænder alkohol. De fleste forbrænder ca. 0,1 til 0,15 promille pr. time. Det betyder konkret, at en almindelig øl eller et glas vin vil være nedbrudt efter ca. 2-3 timer.

Alkohol kan dog spores i urinen og i blodet i væsentligt længere tid. Afhængigt af mængden kan alkohol spores i urinen i op til 24 timer. I blodet kan alkohol påvises i op til ca. 12 timer ved moderat indtag og endnu længere ved stort indtag. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens promille er inden for de lovlige grænser for bilkørsel (0,5 promille), efter en våd aften i byen, bør man lade bilen stå. Selvom man ikke længere føler sig påvirket, kan ens promille nemlig fortsat være for høj, og ens reaktionsevne, opmærksomhed og koordination kan være reduceret.

Alkohols langtidsvirkninger på kroppen

Det er naturligvis ikke kun på den korte bane, at kroppen bliver påvirket af alkohol – det er i høj grad også på den lange bane, hvor man ser de mere alvorlige skader.

Leverskader er en af de mest almindelige langtidsvirkninger ved alkoholmisbrug. Alkohol nedbrydes nemlig i leveren, og ved langvarigt forbrug kan det føre til fedtlever, inflammation og skrumpelever.

Alkohol giver, som nævnt tidligere, en midlertidig stigning i puls og blodtryk, men hvis forbruget er kronisk over en længere periode, kan det føre til hjerteforstørrelse og rytmeforstyrrelser. Det betyder, at risikoen for blodpropper og hjertesvigt stiger.

Langvarigt alkoholforbrug kan også give tarm- og fordøjelsesproblemer, som fx irriteret maveslimhinde, mavesår og nedsat optagelse af næringsstoffer fra maden.

Langvarigt alkoholmisbrug kan også øge risikoen for flere typer kræft, herunder kræft i mund, spiserør, lever og tyktarm.

Alkohol og væskeophobning er også tæt forbundet ved langvarigt og stort forbrug. Her oplever mange ødemer, i især ben og ankler. Det skyldes ofte leverskader og/eller nedsat protein i blodet.

De fysiske påvirkninger af kroppen ved langvarigt alkoholforbrug er mange og alvorlige. Men det er vigtigt ikke at glemme, at der med alkoholmisbrug også følger psykiske udfordringer og ikke mindst sociale udfordringer. Alkoholmisbrug påvirker ikke kun den enkelte, men også dennes pårørende og øvrige omgangskreds. Det kan skade sociale relationer og føre til isolation, konflikter og økonomiske problemer.

Hvordan påvirker alkohol nervesystemet og hjernen på kort sigt?

Nervesystemet er faktisk noget af det første, der bliver påvirket af alkoholindtag. For mange, særligt unge, er den påvirkning, som alkohol har på nervesystemet, en af årsagerne til, at alkoholen indtages. Alkohol påvirker nemlig nervesystemet på en måde, hvor mange oplever øget eufori, mere velvære, mindre stress og angst, mere mod og bliver mere spontane og selskabelige.

Det skal siges, at alkohol hos visse personer også kan have andre påvirkninger på nervesystemet, hvor det kan have mere uønskede effekter, som fx øget irritabilitet, aggressivitet og angst. Har alkohol den effekt på én, bør man være ekstra varsom og forsigtig med sit alkoholindtag. Hvordan alkohol påvirker kroppen og psyken kan med andre ord være meget forskelligt fra person til person.

Alkohols påvirkning på nervesystemet på den lang bane

På den lange bane, ved særligt stort og langvarigt forbrug, kan alkohol føre til mere alvorlig påvirkning af nervesystemet, herunder bl.a. alkoholskader i hjernen. Hjerneceller og alkohol hænger nemlig sammen, da alkohol kan forstyrre, hvordan hjernecellerne kommunikerer med hinanden. Alkohol hæmmer glutamat, som er en vigtig neurotransmitter, der hjælper hjerneceller med at sende signaler til hinanden. Langvarigt og stort forbrug af alkohol kan således føre til hukommelses- og indlæringsproblemer, nedsat koordinering og motorisk kontrol samt ændringer i hjernens belønningssystem, som kan føre til afhængighed, angst, depression og følelsesmæssig ustabilitet.

Sammenfattende påvirker alkohol kroppen på både kort og langt sigt – fra midlertidige ændringer i humør og motorik, til mere alvorlige skader på organer og nervesystemet ved langvarigt brug. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på både mængde og hyppighed og altid indtage alkohol med omtanke.