Hvem bliver alkoholiker?
Når en forælder drikker for meget eller har et alkoholproblem, kan det være svært at forstå hvorfor. Måske virker de triste, vrede eller fraværende, og det kan fylde ens tanker: Har jeg gjort noget forkert? Er det min skyld? Alkoholisme er en kompleks størrelse, men én ting er sikkert – det er aldrig din skyld.
Alkoholisme kan have mange forskellige årsager. Mange alkoholikere starter med at have et overforbrug af alkohol, som så udvikler sig til en decideret afhængighed og et misbrug. Andre drikker for at flygte fra traumatiske oplevelser eller minder fra fortiden, eller til at håndtere stress eller angst. Endelig viser forskning, at en stor del af dem, der udvikler et alkoholproblem, er genetisk disponeret for det.
Uanset hvad årsagen er, er det altid den voksnes eget ansvar. Ingen børn er skyld i, at en forælder drikker.
I denne artikel vil vi derfor se nærmere på, hvem der bliver alkoholiker – og hvorfor.
Hvorfor bliver man afhængig af alkohol?
Sociale og miljømæssige faktorer har stor indflydelse på, hvor stor risiko man har for at udvikle afhængighed af bl.a. alkohol.
Den sociale arv har indflydelse på, hvem der bliver alkoholiker
Opvokser man i et hjem, hvor der er alkoholproblemer, har man markant højere risiko for selv at udvikle et alkoholproblem i fremtiden. Derfor ser man ofte, at dem, der har et alkoholmisbrug, selv har haft en opvækst, der har været præget af alkohol.
Er man en del af et socialt fællesskab eller en omgangskreds, som er præget af alkohol- og stofmisbrug, er der ligeledes større risiko for selv at udvikle et misbrugsproblem.
Angst, stress og depression kan være årsagen til alkoholmisbrug
Der er også en række psykologiske forhold, der er medvirkende til, hvem der bliver alkoholiker. Nogle mennesker vælger nemlig at benytte alkohol som rusmiddel til at håndtere stress, angst, depression eller traumer.
Her bliver alkoholen en form for selvmedicinering, til at sløre tanker om følelsesmæssigt svære emner.
Hvad afgør, hvem der bliver alkoholiker?
Sociale, miljømæssige og psykologiske faktorer spiller en væsentlig rolle, i forhold til hvem der bliver alkoholiker.
Men faktisk spiller genetik og biologi en endnu større rolle. Forskning har nemlig vist, at nogle mennesker er genetisk disponeret for at udvikle afhængighedsproblemer, herunder alkoholafhængighed.
Forskning peger således på, at op mod 70 % af alle alkoholikere faktisk er født med en gengruppe, som betydeligt øger risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug. Det hænger bl.a. sammen med, at disse menneskers belønningssystem (som frigiver ’lykkehormonet’ dopamin) reagerer stærkere på alkohol, hvilket kan være med til at øge risikoen for at blive afhængig.
Som mennesker har vi ikke selv indflydelse på, hvilke gener vi er født med. At nogle mennesker er født med gener, der giver en højere risiko for at udvikle alkoholisme, er derfor ikke nogens ’skyld’, men et vilkår fra naturens side.
Du bærer ikke ansvaret
Udvikling af alkoholisme er ofte et samspil mellem flere af ovenstående faktorer, og udløses sjældent blot af ét forhold.
Men selvom man er genetisk disponeret for at udvikle et alkoholproblem, har været eller er en del af et fællesskab, hvor der drikkes meget, eller føler sig stresset eller deprimeret, er det altid den voksne selv, der træffer valget om at drikke – ikke dig.
Og uanset hvad der er sket i dit hjem, er det aldrig din skyld.
Det er vigtigt at huske, at du ikke står alene. Det er okay at bede om hjælp, og hos BRUS sidder vi altid klar til at lytte til dig – både fysisk og digitalt. Du kan henvende dig til din lokale afdeling, eller du kan skrive til os anonymt. Det vigtigste er, at du rækker ud, hvis du oplever problemer med alkohol- eller misbrugsproblemer i dit hjem.