Selvom afhængighed ofte forbindes med store udfordringer og alvorlige konsekvenser, er det vigtigt at huske, at det er noget, som kan opstå hos ethvert menneske – uanset baggrund eller livsomstændigheder. Afhængighed udvikler sig sjældent fra den ene dag til den anden, men sniger sig ofte ind i livet som en måde at håndtere smerte, stress eller svære følelser på. Den påvirker ikke kun den enkelte, men også dem omkring: familie, venner og kolleger. Derfor er det afgørende at møde både den, der kæmper med afhængigheden, og de pårørende med forståelse, støtte og respekt.

Flere og flere mennesker oplever i dag afhængighed – det kan være af sociale medier, gambling, motion eller arbejde, men det kan også være af rusmidler som fx alkohol.

Men hvad er afhængighed, hvorfor bliver man afhængig og hvad sker der i hjernen? Det vil vi dykke ned i, i denne artikel.

Afhængighed i dag

Det kan være svært at forstå afhængighed, men det kan samtidig være afgørende at kende mekanismerne bag. På den måde kan vi bedre støtte dem, der lever med afhængighedsproblematikker – men også dem, der er pårørende. Ofte er det nemlig familien, især børnene, der mærker konsekvenserne af afhængighed.

Når man taler om afhængighed, er det typisk i forbindelse med alkoholmisbrug, stofmisbrug, rygning eller andre stoffer. Men man kan reelt blive afhængig af alt.

I dag ser vi eksempelvis et stigende antal af personer, der er afhængige af sociale medier, motion og gambling.

Alle former for afhængighed kan have alvorlige konsekvenser. Ofte ser man dog, at særligt alkoholafhængighed og afhængighed af rusmidler generelt, får både fysiske helbredskonsekvenser og psykiske konsekvenser for den enkelte med en afhængighedsproblematik, som også påvirker sociale og familiære relationer negativt.

Det er dog grundlæggende de samme mekanismer, og den samme reaktion i hjernen, der gør sig gældende, uagtet hvilken type afhængighed, der er tale om.

Hvad er afhængighed?

Afhængighed kan defineres som en uimodståelig og hyppig trang til at gøre noget eller indtage noget, selvom man ved, at det kan have negative konsekvenser for både én selv og ens nærmeste. Afhængighed er altså mere end blot en dårlig vane – afhængighed er, når vanen udvikler sig til et uundværligt behov, som man ikke selv kan kontrollere.
Afhængighed er forbundet med den del af hjernen, der styrer vores belønningssystem.

Når vi oplever noget, der føles godt, frigiver hjernen dopamin, som ofte beskrives som et ’lykkehormon’. Hjernen lærer hurtigt, at en bestemt adfærd eller et bestemt rusmiddel er forbundet med belønning, og det kan føre til en stærk trang efter, at gentage den.

På et tidspunkt bliver hjernen så vant til det høje dopaminniveau, at den reagerer, hvis det pludselig forsvinder. Når man så prøver at stoppe, føles det ubehageligt – både fysisk og psykisk. Det er det, vi kalder abstinenser, og det er en af grundene til, at det kan være svært at bryde en afhængighed.

Hvorfor bliver man afhængig?

Der kan være rigtig mange årsager til, at man udvikler en afhængighed.

I nogle tilfælde kan afhængighed opstå fordi man oplever udfordringer i sit liv, som skaber nogle svære følelser, man har behov for at få en pause fra. Nogle tyr i den forbindelse til rusmidler, fx alkohol, for at dæmpe eller sløre følelserne.

Traumatiske oplevelser i livet, fx i barndommen eller ungdommen, kan også føre til afhængighed, hvor rusmidler bruges til at dulme de smerter, der er forbundet med ens oplevelser, eller til at undgå at konfrontere følelser, der er svære. Dermed bliver afhængigheden en måde at håndtere depression eller angst på.

Andre årsager til afhængighed kan være psykiske udfordringer, fx stress, sociale og miljømæssige faktorer og der kan være tale om genetisk disponering for afhængighed.

Hvorfor bliver man afhængig af alkohol?

Alkoholafhængighed har været, og er stadig i dag, en af de hyppigste former for afhængighed. Det skyldes bl.a. alkohols sociale og kulturelle rolle i vores samfund og tilgængeligheden ift. andre rusmidler. Alkoholafhængighed skyldes også den lykkefølelse, eller rus om man vil, som alkohol kan give, som kan virke afslappende og afdæmpende på stress, angst og svære følelser.

Ikke desto mindre er alkoholafhængighed en afhængighedsform, der kan være meget skadelig for både den enkelte, men i særdeleshed også for dennes familie, herunder børn.

Alkoholmisbrug kan nemlig føre til svigt, utryghed og i nogle tilfælde vold, der kan påvirke børns trivsel, udvikling og relationer.

Når vi forstår, hvad afhængighed er, og hvilke mekanismer der ligger bag, bliver det lettere både at forebygge, opdage og støtte op om den rette behandling. Det giver ikke bare bedre muligheder for at hjælpe den, der kæmper med afhængighed – det giver også de pårørende en vigtig indsigt.

For i familier, hvor én er ramt af afhængighed, påvirkes alle. Mange pårørende, særligt børn, kan føle sig skyldige eller ansvarlige og tro, at det er deres opgave at få den afhængige til at stoppe. Men med viden og støtte kan man som pårørende blive klar over, at afhængighed aldrig er deres skyld – og at det ikke er deres ansvar at løse problemet alene.

Tværtimod kan information og åbenhed være første skridt mod at skabe en tryg og støttende ramme – både for den afhængige og for de mennesker, der er tæt på.