Vi gør altid alt hvad vi kan, for at hjælpe dig på så sikker en måde som muligt. Det betyder, at vi altid krypterer de samtaler vi har med dig.

Vi har ingen oplysninger eller viden om dig, ud over det du selv vælger at dele i SMS-samtalen. Dit mobilnummer er skjult og krypteret, og ligger i en database, som kun vores udbyder har adgang til. Vi kan altså hverken se eller få fat i nummeret, og det kan udelukkende skaffes af politiet, hvis de beder vores udbyder om det. Det sker heldigvis næsten aldrig, men muligheden skal være der, hvis nogen fx er i livsfare.

Når du bruger SMS, er der risiko for nogle særlige former for svindel, dvs. også når du skriver med vennerne:

  • Spoofing: Når nogen udgiver sig for at være en anden end de er. Nogle spoofere kan være så dygtige, at de kan få det til at se ud som om beskeden kommer fra et bestemt mobilnummer, så det bliver sværere at gennemskue, at beskeden slet ikke kommer fra den, som du tror. Her skal du vide, at vores rådgivning ALDRIG vil tage uopfordret kontakt til dig. Vi kan altså kun SMS’e til dig, hvis du har SMS’et til os først.
  • Hacking: Hvor en tredje person kan skaffe sig adgang til din SMS-samtalen

Der vil altid være en risiko for spoofing eller hacking, når du bruger SMS, men så snart vi modtager din besked, behandler vi den i et komplet sikkert system.

Det er altså i selve transmissionen mellem din mobil og mobilmasten, at risikoen opstår, fordi SMS teknologien er gammel, og i øjeblikket ikke er opdateret til at tage højde for nyere redskaber, der kan bruges af kriminelle, eller andre, der søger uberettiget adgang/kontakt til dig, via sms.