
SMS & Gruppechat
Du kan skrive anonymt til os når som helst på 22496838
OBS: Vi holder åbent i SMS’en mellem jul og nytår (d.27-d.30 dec)
Du kan sende en SMS anonymt til os når som helst, og vi svarer alle hverdage.
I rådgivningen sidder forskellige medarbejdere fra BRUS, og vi tager imod alle henvendelser fra børn og unge i familier med rusmiddelproblemer. Måske er det et kort spørgsmål, måske har du brug for en længere snak. Måske er du i tvivl om der overhovedet er problemer med alkohol eller stoffer i din familie. Uanset hvad du søger, så er vores rådgivere klar til at være der for dig.
Alle rådgivere som du møder i SMS’en, har en relevant faglig baggrund og er oplært i online rådgivning.
Du er stadig anonym
Vi kan ikke se dit mobilnummer. Det er krypteret og skjult for rådgiverne. Rådgiverne har kun de oplysninger om dig, som du selv deler i samtalen.
Din SMS-samtale kan ikke ses af andre på UngBrus.dk. Det er en samtale mellem dig og vores rådgivere. Du kan opleve at møde forskellige rådgivere i SMS’en, hvis din samtale løber over længere tid.

Stop SMS-samtalen
Du kan altid afslutte SMS-samtalen ved skrive “Stop”.
Når samtalen er slut, er den ikke længere synlig for rådgiver, selvom du stadig kan se den i dine SMS’er. Det betyder også at hvis du starter en ny SMS tråd, så kan vi ikke se dine tidligere SMS’er.
Deltag i en gruppechat med andre unge i samme situation
OBS: Chatten holder jule-lukket fra d.15 dec.
Chatten er åben hver torsdag kl.20-21.30
Tryk her for at deltage i gruppechatten
I gruppechatten skal vi tale åbent om hvordan det er derhjemme, hvis rusmidlerne har fået lov til at overtage styringen. I må dele jeres oplevelser, tanker og følelser – både de positive og de negative.
BRUS er et tilbud til alle børn og unge der lever i en familie hvor rusmidlerne spiller en negativ rolle, og i gruppechatten finder du et trygt rum med andre unge.
Ungementor
Der deltager en ungementor i gruppen, som er en del af BRUS’ Ungepanel. Hun har selv erfaringer med emnet, og vil gerne dele det med andre.
Er gruppechatten lukket?
