Danske statistikker fortæller os, at mennesker med rusproblemer selv har svært ved at erkende, at de har et problem. Der kan gå op til 10-12 år, før de søger behandling for problemet – det svarer næsten til en hel barndom. Hvis vi skal undgå, at for mange børn tynges af forældrenes rusproblemer, skal vi være bedre til at spotte dem, og vi skal have modet til at tale om dem.
Hvornår er alkohol et problem for børn?
Når vi skal blive klogere på, om en voksen har et rusmiddelforbrug eller et rusmiddelproblem, vurderer vi det ud fra blandt andet mængde, hyppighed og tolerance. Anderledes er det, når vi skal afgøre om alkohol eller andre rusmidler er et problem for børn. Den norske psykolog Frid Hansen peger på, at det ikke nødvendigvis er mængden af rusmidler, der bestemmer, om der er tale om et problem, men snarere konsekvenserne af forbruget.
Der er et rusmiddelproblem, når forældreansvaret forstyrres og forældrene ikke er i stand til at varetage forældrefunktioner, og når relationen til barnet forstyrres. Med andre ord, når børnene oplever, at det er et problem, så er det et problem.
For at trives og udvikle sig har børn brug for tryghed, stabilitet og forudsigelighed. De har også brug for at blive set og spejlet i deres følelser og oplevelser i verden. I familier med alkohol eller andre rusproblemer vil børnene ofte opleve manglende forudsigelighed og usikkerhed, fordi forældrenes humør og adfærd ændrer sig med indtagelse af alkohol eller rusmidler. Der kan være mange skænderier eller megen tavshed, og stemningen kan variere meget fra dag til dag. Rusmiddelproblemerne medfører også en rolleombytning i familien, hvor børnene udfylder de roller og opgaver, som forældrene ikke tager sig af. Det kan være både praktiske opgaver, men også omsorgsopgaver overfor andre søskende og for forældrene. På samme tid kan børnene opleve ting, som er følelsesmæssigt meget vanskelige for børn at stå alene i og med.
Alt det her kan føre til, at børnene føler sig usynlige, at deres behov tilsidesættes, og at de tilpasser sig den mangelfulde situation.
Alkohol er dybt integreret i dansk kultur og anses som en normal del af sociale sammenkomster og fester. Det opleves som et vigtigt element, når vi skal hygge os, slappe af, holde weekend eller ferie. Mange danskere starter tidligt med at drikke, og ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO har danskere et gennemsnitligt forbrug af alkohol pr. indbygger, der ligger væsentligt over lande, vi normalt sammenligner os med.
For mange børn betyder det også, at de har svært ved at udtrykke deres egne behov og bekymringer, at stole på deres egne følelser og tillægge dem vigtighed og værdi. De kommer også til at tvivle på, om det de oplever er normalt: “Er det nu også så stort et problem?” og “Er jeg overhovedet berettiget til at få hjælp?”
De her er allesammen vilkår, der hurtigt kan medføre ensomhed, mindre tryghed og mistrivsel. Det er også vilkår, som kan stå i vejen for en sund udvikling. I stedet øger de risikoen for på længere sigt at udvikle svære problemer med lavt selvværd, angst depression, stress, egne rusmiddelproblemer, følelser af skyld og skam og en forvrænget opfattelse af ansvar.
En vigtig pointe er derfor, som Frid Hansen også peger på: Vi har travlt. De mange udfordringer – alkoholkulturen, tabuet, børnene som tilpasser sig – betyder alt sammen, at vores hjælp ofte vil komme sent til barnet. Dét er et vilkår. Vi er allerede for sent på den, når vi bliver opmærksomme på problemet.
Er en enkelt genstand en genstand for meget?
En enkelt genstand er som regel uproblematisk, særligt i hjem, hvor alkohol ikke tidligere har været et problem. Men kan voksne tillade sig at drikke mere og blive berusede sammen med børn? Og hvad nu, hvis den ene forælder bare holder sig ædru? Spørger man autoriseret psykolog Helle Lindgaard, der har forsket i alkohol i familier, er svaret klart: Nej! For både små og store børn er det utrygt, når forældrene er påvirkede og forandrer sig. De opfører sig ikke, som de plejer – og det er svært at afkode. Når der er alkohol i billedet, opstår der et svigt i nærværet – præcis, som en forælder med en mobiltelefon. Dog med den forskel, at mobilen kan forældre lægge fra sig – ikke rusen. Selv en enkelt genstand kan skabe stor utryghed hos børn, hvis der er historik med misbrug hos forældrene, har Helle Lindgaard sagt til Jyllands-Posten i november 2024.
Julen er en særligt svær tid
Nu nærmer julen sig. En højtid, hvor alkohol også er en fast bestanddel for mange familier. Netop julen er samtidig en rigtig svær tid for mange af de børn, som vokser op i en familie med rusmidler, da den vækker minder om mere alkohol, skuffede forventninger, konflikter og ensomhed.
Vi fagprofessionelle har et særligt ansvar for at være opmærksomme på børn, som også i andre sammenhænge virker tilpassede, næsten for søde og ansvarlige, for børn som går i et med tapetet og dagdrømmer, for børn som måske skaber konflikter der kan virke unødige, eller for dem, hvor vi hos forældrene har en mistanke om, at der kan være alkohol, andre rusmidler eller voksenproblemer på spil.
Vi skal turde spørge børn og forældre, hvordan det går derhjemme, og om alkohol fylder for meget. Vi skal også turde spørge mere end én gang. Vi skal på det generelle plan tale åbent med børn i skoler og på ungdomsuddannelser om, at rusproblemer kan fylde i alle typer af familier, og at man ikke behøver gå alene med det.
Har du en bekymring, eller er du i tvivl om, hvordan du begynder en dialog?
