Sidste uges chat:
I sidste uge snakkede vi om fællesskabet uskrevne regler. Vi snakkede om, at man skal være gode ved hinanden, passe på hinanden og være loyale i et fællesskab. Vi snakkede også om, at det er vigtigt, at dette går begge veje for de personer, som er involveret i fællesskabet. Hvis det kun går den ene vej, risikerer man at blive trådt på, og tilsidesætte sine egne behov for at gøre plads til andre. Men selvom man er opmærksom på, at man ikke skal sætte sine egne behov til side, for at gøre plads til andres, så kan man i nogle tilfælde stadig komme til det.
Hvad tænker andre?
En grund til at man gør det, kan være fordi man er bange for hvad andre tænker. Det kender jeg i hvert fald fra egen erfaring. Eksempelvis I situationer hvor man kan mærke, at det bedste for en ville være at sige fra. Det kan være at man er den person som altid hjælper til, og at ens venner derfor har dannet sig et billede af, at man er en person som aldrig siger nej. Derfor kan det være ekstra svært i tilfælde hvor man kan mærke at man bliver nødt til at trække sig, fordi hvad tænker ens venner så ikke om en? Det kan være meget angstprovokerende hvis man har følelsen af, at folks billede af en pludselig ændrer sig i en negativ retning.
Man skal turde vove for at danne nye erfaringer.
Det er her hvor man skal spørge sig selv, om det så egentlig er ens rigtige venner, hvis ikke de kan acceptere at man i nogle tilfælde vælger at sige fra. Hvis ens venner bliver ondskabsfulde og begynder at snakke bag ens ryg, så er det højst sandsynligt fordi de pludselig ikke kan finde ud af at man har sat en grænse. I sådanne tilfælde er det vigtigt at man holder fast i sine grænser, selvom det kan være rigtig svært. En anden grund til at man sætter andres behov før ens egne, kan skyldes at man handler ud fra hvad man tror andre tænker. Man danner sig et billede og en historie af, hvad ens venner har lyst til eller hvad de forventer af en og så handler man ud fra det. Men når man så snakker med dem, finder man ud af at deres forventninger slet ikke er i nærheden af hvad man selv havde gået og troet.
Pleaser-rollen – en overlevelsesstrategi:
En af grundene til at man måske reagerer på en eller begge måder, kan være fordi man har været vant til altid at skulle ’please’ sine forældre. Dette betyder at man har skulle opretholde en god stemning derhjemme, og altid sørge for at ens forældre er glade. Når ens forældre endelig er ædru, er frygten for at de skal begynde at drikke igen så stor, at man vil gøre alt for at dette ikke sker. Dette mønster kan også gøre sig gældende i venskaber, men her er det frygten for at ens venner pludselig forlader en som kan udløse, at man har et behov for at ’please’ dem.
Næste uges chat:
Alt dette skal vi snakke om i ugen gruppechat. Særligt det her med at holde fast i sine grænser, selvom man møder modstand fra sine ’venner’. Derudover skal vi også snakke om at handle ud fra ens forestillinger af hvad andre tænker om en og hvordan man kan komme ud af ’pleaser’-rollen. Måske I har nogle erfaringer som I kan tage med i chatten?
Vil du være med i det digitale BRUS fællesskab?
Hver torsdag kl.20-21.30 kan du chatte med andre unge om det, der fylder. Der deltager altid en rådgiver og en ungementor fra ungepanelet. Det er også ungementoren, der skriver blogindlægget. Det er gratis at være med, og du kan være anonym.
Opret en bruger og se gruppen her
Vi skrives ved på torsdag
