Facade/rustning – en måde at passe på sig selv.
Vi havde endnu engang en rigtig god chat i sidste uge, hvor vi talte om det at have en facade oppe. Det blev også omtalt som at have en rustning på, og det er en rigtig god analogi for at prøve at forstå hvorfor man egentlig tager den her rustning på. Mange af os kunne huske at have haft rustningen på siden vi var helt små. For mit eget vedkommende handlede det om at jeg fra en ung alder, var tvunget til at mærke andres følelser før mine egne. På den måde kunne jeg nemlig kontrollere den ellers utilregnelige følelsesmæssige stemning der var derhjemme, grundet at min mor var både psykisk syg men også drak rigtig meget.
Antenne-barn = børn af misbrugere, psykisk syge og andre forældre hvor fokus er stærkt rettet mod noget andet, end barnet.
I den forbindelse udviklede jeg hvad nogen af jer måske har hørt omtalt som ’antenner’. I skal forestille jer to grønne, næsten ’rumvæsen-agtige’ antenner, som man går rundt med. De her antenner bliver brugt til at mærke andres følelser omkring en. Er folk glade? Sure? Kede af det? Det antennerne kan bruges til er enten at være parat til at hjælpe de folk omkring en som har det skidt, eller så kan de også bruges til at justere ens humør, så det eksempelvis passer til den stemning som er i rummet. Det at rende rundt med sådanne antenner kan være rigtig svært. For mig har det fået den konsekvens at jeg gennem hele mit liv har tilsidesat mine egne følelser, og kun gjort plads til de følelser som menneskene omkring mig har haft. Det er også her ordet ’pleaser’ kommer ind i billedet. Man er så bange for at der pludselig skal springe en vredes bombe, eller nogen skal bryde ud i gråd, så man sørger hele tiden for at alle er glade.
En god strategi, som bliver til en meget dårlig strategi ..
Det kan være rigtig udmattende at gå rundt med sådanne antenner. Da det kan være ret frustrerende konstant at skulle gå rundt og være klar til at hjælpe andre mennesker, men når man så selv søger hjælp, så er folk ikke lige så hurtige på pletten som en selv. Det kan have noget at gøre med hvordan man opfatter det her med at skulle hjælpe hinanden. Nogen er bedre til at give mere af sig selv end andre, og nogen giver måske for meget?
Hvordan finder man balancen, så man udnytter de evner, man har udviklet på en god måde?
Så hvordan finder man balancen mellem at skulle tilbyde sin hjælp til andre, og samtidig – hvordan beder man om hjælp på en balanceret måde, så man heller ikke føler at ens grænser bliver overskredet? Alt dette skal vi snakke om i chatten på torsdag, for at prøve at gøre os klogere på det her med at spørge om hjælp, og hvorfor det kan være rigtig svært – selvom det måske er det som man har allermest brug for.
Jeg ser som altid frem til at chatte med jer og høre jeres tanker og erfaringer omkring emnet.
De bedste hilsner,
Maja
Vil du være med i det digitale BRUS fællesskab?
Hver torsdag kl.20-21.30 kan du chatte med andre unge om det der fylder. Der deltager altid en rådgiver og en ungementor fra ungepanelet. Det er også ungementoren der skriver blogindlægget. Det er gratis at være med, og du kan være anonym.
Opret en bruger og se gruppen her
