Sidste uges gruppechat:
I sidste uge snakkede vi om venskaber og hvilken betydning de har for en, når man har det svært. Vi snakkede om hvilke forskellige venskaber man kan have, og at det kan være vigtigt at have nogen man kan betro sig til. Noget af det man deler meget med sine venner, er ens bekymringer. Selvom man måske får snakket om dem, kan de stadig fylde meget. Bekymringer kan være svære at forstå. Hvorfor opstår de og hvorfor gider de ikke gå væk? Hvad er bekymringer egentlig og hvorfor får vi dem?
To slags bekymringer:
Når vi bekymrer os, møder vi ofte to slags bekymringer:
1) De bekymringer vi kan handle på, og 2) De bekymringer vi skal slippe.
Den første form for bekymringer, dem vi kan handle på, er sjældent problematiske. Det er bekymringer som: Har jeg nu husket min skoletaske? Som vi kan få når vi går ud ad døren. Så kan vi tjekke om vi har husket vores skoletaske, og hvis ikke, så kan man gå ind og hente den. Det er mere den anden form for bekymringer, som kan blive problematiske. Det er de bekymringer som ikke findes i virkeligheden, men dem som kun findes oppe i ens hoved. Der er ofte en grund til at disse bekymringer opstår. Det kan eksempelvis være, hvis man altid har været vant til at bekymre sig. Så er det den tilstand hjernen kender, og det er det som den føler sig mest komfortabel i.
Hvorfor bekymrer vi os?
Hvis man kigger tilbage på dengang vi var hulemennesker i stenalderen, så giver det også god mening hvis man altid har været vant til at skulle bekymre sig, at det så fortsætter, selv i de situationer hvor der ikke er nogen grund til at bekymre sig. Grunden til dette er, at hjernen bruger det som et forsvar, for at beskytte en selv. Så selvom det kan være frustrerende altid at bekymre sig, så er det et tegn på at man beskytter sig selv. Det er selvfølgelig kun godt i de situationer hvor det rent faktisk giver mening at beskytte sig selv. Det handler om at hjernen i visse tilfælde ikke kan kende forskel på virkelighed (en reel fare) og tanker (hvad nu hvis…). Så det handler om at lære hjernen at kende forskel på virkelighed og tanker.
Bekymringstanker som næsten fodrer sig selv.
Tanker er fascinerende på den måde, at når du først tænker en tanke, så kommer den næste og den næste, og sådan fortsætter det indtil du kan være inde i en tankestrøm. Det er dog problematisk hvis tankestrømmen ender i en hvirvelstrøm af negative bekymringer. Fordi det er alt sammen noget som foregår inde i ens hoved, langt væk fra virkeligheden. Det er først når man handler på sine tanker, at de bliver virkelige. Så hvordan kan man sortere i sine bekymringstanker, så de ikke ender i et tankemylder af negative bekymringer?
Næste uges chat:
Alt dette skal vi snakke om i chatten på torsdag. Kender I selv til det at have tankemylder som ender i negative bekymringer? Måske I selv har nogle gode råd til hvad I gør når I har bekymringer?
Vi skrives ved på torsdag.
De bedste hilsner,
Maja
Vil du være med i det digitale BRUS fællesskab?
Hver torsdag kl.20-21.30 kan du chatte med andre unge om det, der fylder. Der deltager altid en rådgiver og en ungementor fra ungepanelet. Det er også ungementoren, der skriver blogindlægget. Det er gratis at være med, og du kan være anonym.
Opret en bruger og se gruppen her
