Skrevet af Thea, 24 år
Min far har været alkoholiker hele mit liv. Han drikker ikke hjemme men sidder til gengæld på det lokale værtshus efter arbejde i tide og utide.
Hele min barndom har været præget af, at jeg aldrig vidste, om jeg kom hjem til en glad og ædru far, som havde handlet ind til aftensmad, eller om jeg kom hjem til en far, som lugtede af værtshus og øl og havde drukket – eller om jeg kom hjem til et tomt hus, fordi min far havde valgt at blive på værtshuset resten af aftenen.
Da jeg gik i 9. klasse havde min far været rigtig meget på værtshuset efter arbejde i december måned. Stemningen havde derfor været trykket i det meste af december, idet min mor var sur på min far, og min far lod som ingenting. Min far plejede altid at stå for madlavningen på juleaftensdag, men natten til den 24. december havde min far været på værtshus og kom først hjem om natten, hvilket resulterede i, at han lå med tømmermænd juleaftensdag og først stod op hen af formiddagen.
Min mor måtte stå for madlavningen, og da min far stod op, lod han som ingenting og prøvede at skabe en julestemning. Det var en rigtig mærkelig situation, fordi hvis det havde været en hvilken som helst anden dag på året, havde stemningen været dårlig, og min far ville have trukket sig og var formentlig gået tilbage til værtshuset efter et skænderi eller to med min mor. Men fordi at det var den 24. december prøvede alle at lade som om, at det skulle blive en hyggelig dag. Men det var selvfølgelige meget kunstigt og en umulig opgave.
Anden juledag var der en familiejulefrokost, hvor vi deltog (inklusiv min far), og min mor, far, bror og jeg lod alle som ingenting, som om alt var godt og perfekt – det perfekte glansbillede, hvor ingen måtte vide noget om min fars misbrug.
Det blev den sidste juleaften, vi havde sammen med min far. Min mor besluttede langt om længe at flytte fra min far ti måneder senere, og jeg har valgt, at min far ikke skal være en del af min hverdag længere og kun være en del af mit liv på et absolut minimum.
I dag er juleaftensdag en af mine absolutte yndlingsdage på hele året. Det er blevet en ny tradition, at vi alle hjælper med at lave maden.
Jeg skal ikke længere frygte, om min far er på druk og kommer til at ødelægge endnu en højtid, for han er ikke en del af vores liv på den måde længere. Der er ingen trykket stemning længere, og vi skal ikke lade som om, at vi har det godt og hygger os – for det gør vi
