Mange starter et nyt kapitel her efter sommerferien.
Jeg håber I alle har haft en god sommerferie. Mange af jer er nok startet i folkeskolen, gymnasiet eller på jeres ungdomsuddannelse igen, men for nogen af jer, er det måske første gang i starter et nyt sted. Det er altid spændende når et nyt kapitel starter, men det kan også være lidt nervepirrende. Når man starter et nyt sted, eksempelvis på gymnasiet eller en ungdomsuddannelse, kan det være andre krav og forventninger som man bliver mødt med. Det kan være meget forskelligt hvordan man håndtere dette og hvordan man føler at det påvirker ens liv.
Sidste uges chat – krav & forventninger:
Før sommerferien havde vi en gruppechat, som omhandlede de forventninger og krav man kan føle, både fra sig selv men også dem omkring en. Jeg husker, at mange af jer udtrykte at jeres forældre eksempelvis havde en masse forventninger, som I følte I skulle leve op til. Dette var eksempelvis i forbindelse med at skulle starte i udskolingen og gymnasiet. Derudover delte mange af jer, også oplevelsen af at der var et pres fra jeres klassekammerater og lærere. Dette var især i forhold til hvilke karakterer man helst skulle have, og hvordan dette påvirkede jeres hverdag i skolen negativt.
Næste uges chat:
Denne uges gruppechat kommer derfor både til at handle om hvordan jeres ferie har været, samt hvordan I har det med at skulle starte op igen. De fleste af jer er muligvis startet, så måske I møder nogle af de forventninger som I var nervøse for, før sommerferien? Måske det slet ikke er så slemt som i forventede?
Alt dette skal vi snakke om på torsdag og jeg glæder mig til at vi skrives ved igen.
De bedste hilsner,
Maja
Vil du være med i det digitale BRUS fællesskab?
Hver torsdag kl.20-21.30 kan du chatte med andre unge om det, der fylder. Der deltager altid en rådgiver og en ungementor fra ungepanelet. Det er også ungementoren, der skriver blogindlægget. Det er gratis at være med, og du kan være anonym.
Opret en bruger og se gruppen her