Sidste uges chat: Når man indser, at det ofte er forældrenes skyld.
I sidste uge snakkede vi om at dele det, der er svært med folk, som nødvendigvis ikke kender så meget til det, man oplever. Vi snakkede også om den proces man er i, når man indser, at man har en masse vrede og sorg indeni, som ens forældre ofte er skyld i. Det kan være svært at acceptere, at det er ens forældre, som har gjort sådan, at man har ondt indeni. Men det er også stærkt at være nået til det punkt. Det er ofte, at man har brug for at snakke med andre, når man er i denne proces, da det kan være svært at stå med selv. Det kan dog være svært at dele med andre, hvis man ikke helt selv ved, hvad der foregår inde i ens følelser.
Man når til et punkt, hvor man har brug for at sige fra.
Det er en proces , hvor man kan føle, at man bliver løsrevet fra sine forældre. Man har måske været vant til altid at dække over ens forældre, hvis de gjorde noget, som sårede en. Det kan være, at man har været vant til at skyde skylden på sig selv, eller man bare har ignoreret de dårlige ting, de har gjort. Men som regel når man pludseligt et punkt, hvor man ikke synes, det er fair mere, og hvor man har brug for at sige fra. Dette kan selvfølgelig være svært, når det er ens forældre det handler om, fordi de er de voksne, og man har måske været vant til, at det er dem som bestemmer.
Når følelserne lammer en.
Når der er så mange følelser indeni i en, kan det tage tid, før man helt ved, hvordan man skal udtrykke sig overfor andre. Det kan være forvirrende, frustrerende og på en måde lammende. Man kan pludselig føle sig som en anden person, og det kan være svært at være i, når man er sammen med sine venner. Det kan være, man pludseligt er meget ked af det uden at have lyst til at fortælle hvorfor. Derfor kan man have følelsen af, at man skal tage en maske på, og lade som om man er den ’normale glade’ version af sig selv. Det kan være rigtig hårdt at være i, og det kan resultere i at man måske trækker sig lidt fra nogle venskaber.
Hvordan får man sig selv med i det, når følelserne raser?
Så hvordan balancerer man sig i denne proces, ift. de følelser der pludselig møder en? Hvordan kan man være i det, uden at tabe sig selv og føle at man er to forskellige personer når man er ude blandt folk?
Alt dette skal vi snakke om i gruppechatten på torsdagen – jeg ser som altid frem til at chatte med jer 😊
De bedste hilsner,
Maja
Vil du være med i det digitale BRUS fællesskab?
Hver torsdag kl.20-21.30 kan du chatte med andre unge om det, der fylder. Der deltager altid en rådgiver og en ungementor fra ungepanelet. Det er også ungementoren, der skriver blogindlægget. Det er gratis at være med, og du kan være anonym.
Opret en bruger og se gruppen her
