Hvordan hjælper man sin venner?

I sidste uge snakkede vi om at arbejde med sine tanker. Det her med, at det ofte er de negative tanker som er i fokus, og at det kan være rigtig svært at abstrahere fra dem. Vi snakkede om hvordan man evt. kunne fokusere på noget andet, og komme væk fra de negative tanker, og her viste det sig at det faktisk er rigtig svært. I den forbindelse havde vi eksemplet: Hvis nu en af vores venner havde mange negative tanker, hvad ville man så gøre i sådan en situation?

Vær på samme måde overfor dig selv, som du ville overfor din ven.

Her var det meget nemmere at komme med løsningsforslag. Så hvorfor er det meget nemmere at hjælpe sine venner end det er at hjælpe sig selv? Her nåede vi frem til, at det altså er vigtigt at man kan være sin egen ven. Man vil aldrig snakke grimt til ens venner, og man ville heller aldrig være nedladende eller ond overfor dem. Så hvorfor er det vi er så gode til at være det overfor os selv?

Hvad værdsætter jeg ved mine venner?

Vi talte I den forbindelse om hvad der er vigtige egenskaber hos en ven. Her kom vi frem til at det blandt andet er en person som er loyal, en man kan stole på og en man har det sjovt med. Så når man skal arbejde hen mod at blive sin egen ven, kan man evt. fokusere på sin loyalitet overfor en selv, ens tillid til en selv og vigtigheden af at have det sjovt i de aktiviteter som man laver alene.

Det skal nok gå.

At have tillid til sig selv var eks. rigtig vigtigt i mit tilfælde. Jeg var rigtig usikker på mig selv før i tiden, fordi jeg ikke havde tillid til mig selv i de forskellige aktiviteter jeg lavede. Det kunne enten være at være en god nok veninde, eller en god nok studerende. Jeg vendte det mønster om, og det har givet mig meget mere ro. Det gør at selvom jeg skal klare en svær opgave, så viser jeg tillid til mig selv og så ved jeg at det hele nok skal gå.

Vil du være med i det digitale BRUS fællesskab?

Hver torsdag kl.20-21.30 kan du chatte med andre unge om det der fylder. Der deltager altid en rådgiver og en ungementor fra ungepanelet. Det er også ungementoren der skriver blogindlægget. Det er gratis at være med, og du kan være anonym.

Opret en bruger og se gruppen her

 

Skrevet af Stafetblogger

Blog Stafetten er BRUS's blog, hvor unge skiftes til at skrive ind om deres liv i familier med rusmidler.